Tømmermænds-ramt-lørdag

IMG_0269

Det er egentlig ikke det smarteste at starte en blog op en torsdag aften som er aftenen før et fredagsarrangement med søde kollegaer. For det har betydet at bloggen har været uden sin ejer indtil nu og den har derfor været uden aktivitet.

Aftenen igår gik med dejlige fadøl, god gammeldags dansk mad og artistisk musik med lidt flere fadøl. En rigtig hyggelig aften i godt selskab. Men, det sætter sine spor i dag. Jeg er træt og har tilbragt formiddagen med cafetur med manden og nu eftermiddagen med besøg hos mine forældre og afslapning med gode nye blade.

IMG_0270

Og når jeg nu ikke har fået lavet så meget nyt spændende de sidste dage, vil jeg bruge indlægget i dag på at vise noget jeg lavede for en uges tid siden. Fine sukkerblomster til cupcakes pynt. Jeg havde set en anden blogger lave disse og det skulle helt sikker prøves. Og jeg blev faktisk overrasket over et minimalt forbrug af såvel tid som ingredienser, men et ok resultat. Det er i hvert fald ikke sidste gang jeg laver disse selv.
Hvis der er andre der har lyst til at prøve at lave dem kommer der her en opskrift:

Jeg brugte en almindelig opskrift på royal icing.
1 bæger æggehvide
ca. 300 g flormelis (alt efter hvor tynd/tyk den skal være kan du justere på flormelisen)
Lidt citronsaft
Farve (frugtfarve, farve pulver eller hvad man nu har)

1. Det hele blandes.
2. Massen kommes i en sprøjtepose.
3. Der vælges tyl- jeg prøvede med 2 forskellige stjernetyller.
4. De sprøjtes forsigtig ud på bagepapir.
5. Pyntes med en lille sukkerkugle.
6. Ligger til tøre ca. 4-5 timer hvorefter de kommes i en lufttætbeholder.

2 Comments

  • Reply Didde 12. september 2012 at 17:24

    Hej
    Jeg ville lige hører hvor længe sukkerblomsterne kan holde sig?
    Kan man lave dem i go tid?
    Mvh. Didde

    • Reply Marie Marolle 13. september 2012 at 21:25

      Hej Didde

      Jeg har tidligere lavet dem 1-2 uger før de skulle bruges – det kunne de sagtens holde:)

    Leave a Reply