Om andre bloggeres læsere

kamilleJeg elsker at læse andres ”mommy”-blogs. Det gør jeg virkelig, jeg nyder at læse om morskabet set med andre briller end mine egne. Det er befriende at vi ikke alle sammen er ens.

Men der er en ting som jeg ikke elsker, og det er nogle til tider ret så ensporet kommentarfelter hos andre bloggere, specielt dem, der skriver om morskabet på en helt anden måde end mig.

Læserne knus-elsker bloggeren, de roser og de rygklapper for hårdt. Faktisk i så høj grad at det giver mig en forfærdelig følelse af mindreværd. For jeg er ikke lige som dem og tydeligvis også meget forskellig fra de mange læsere, der kommenterer. Når jeg læser kommentarerne føler jeg mig som en forkert mor og det får mig til at miste lysten til at skrive en “mommy”-blog. De mange mange læsere må tro at jeg pakker tingene ind og gør tingene lyserøde. Hvis jeg skulle skrive det de elsker at læse hos andre bloggere, ja så ville jeg lyve. Mit morskab er ikke lyserødt, men rollen som mor er nem og naturlig for mig og mange af de ting andre ser som negative har jeg aldrig brugt særlig meget energi på. Det har simpelthen ikke været sandheden hos os.

Men hvad gør man så? Stopper man sin blog, tilpasser man sig, skifter man emne/fokus, eller skal man være helt ligeglad. Jeg ville ønske at jeg evnede det sidste, det gør jeg desværre ikke.

Er jeg mon den eneste, der har får det sådan?

11 Comments

  • Reply Heidi 4. september 2014 at 16:26

    Børn er forskellige og forældre er forskellige, så der er jo ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Nogle oplever det at blive forældre som en utrolig hård tid, og andre er knap så udfordret, og det kan man jo aldrig gå ind og generalisere på. Hvad der er hårdt for naboen er ikke nødvendigvis hårdt for mig og omvendt 🙂 Du kan bare fortsætte ligesom du gør nu, hvis du spørger mig! Og så prøve at være ligeglad, selvom det til tider er noget af det allersværeste. Thumbs up herfra 🙂

  • Reply Julie 4. september 2014 at 21:33

    Jeg synes det er dejligt med din blog. Moderskabet falder også mig meget naturligt og jeg synes simpelthen min lille bavian-dreng er for fed at tilbringe dagen sammen med. Selvfølgelig er der udfordringer; sygdom, søvnløse nætter, økonomi og plads, men sålænge vi har hjerterum så går det godt og de andre ting for ikke lov at fylde så meget. Vi er glade og det er dejligt at læse om andre der har det på tilnærmelsesvis samme måde. 🙂

  • Reply Tina Bjerrum 4. september 2014 at 21:43

    Jeg har det på præcis den samme måde – tror jeg. På den ene side er det rart at vide, at morskabet ikke altid er lyserødt, på den anden side savnede jeg noget, der kunne fortælle samme historie som min. Så derfor startede jeg min egen blog. Hos os er vi så heldige at det hele er gået godt, og som du siger har vi bare heller ikke brugt så meget energi på de få ting, der er gået skævt.

    Det synes jeg også er værd at dele, og det er altså heller ikke fordi jeg pakker tingene ind i lyserødt vat. Jeg skriver simpelthen bare om hvordan vores lille verden ser ud 🙂

  • Reply Jelena 5. september 2014 at 11:35

    Du ved det selvfølgelig godt, men her kommer det alligevel 🙂 Der er heldigvis læsere nok til alle slags blogs. Dem, der roser ‘de andre’ blogs til skyerne, kan du måske aldrig imponere – og fred være med det! Så længe du bliver ved med at være dig selv, så skal dit (rette) publikum nok finde dig. Du må aldrig ændre dig!
    Jeg forstår nu godt din tankegang. Jeg går også igennem en identitetskrise, hver gang jeg ser, at folk flokkes om blogs, som er væsentligt forskellige fra min. Det er forfærdeligt, men det går over 🙂
    Keep up the good work! 🙂

  • Reply Louise 7. september 2014 at 23:41

    Jeg kan virkelig godt følge dig og har haft det lidt på samme måde. Specielt når jeg har set der bliver skrevet ting så som “endelig nogen som tør skrive sandheden” – Som om andre bloggere lyver og at livet som mor ikke kan være lykkeligt. Jeg er lidt uforstående overfor det. Men som Jelena skriver er der heldigvis læsere nok til alle slags blogs 🙂

    P.s. så læser jeg din blog med glæde 🙂

  • Reply Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal 9. september 2014 at 15:09

    Jeg er ikke selv mor, er vigtigt at starte med at sige. Når det så er sagt, så er det muligt, at andre mor-bloggere har læsere, som godt kan lide det, de skriver om, men dine læsere er ikke nødvendigvis de samme – måske slet ikke. Du er valgt af dine læsere for DIN skildring og for din vinkel, så naturligvis skal du bare fortsætte din blog med lige præcis din vinkel og dit synspunkt. 🙂

    Og så lige for at vende tilbage til udgangspunktet i min kommentar; selvom jeg ikke har barn/børn, læser jeg stadig din blog – fordi du har gjort den til din, og fordi jeg som læser kan mærke dig i det du skriver, uanset om det drejer sig om Kamille, tøj, hverdag, osv.

  • Reply Helle 10. september 2014 at 11:43

    For min skyld skal du ikke ændre noget som helst. Jeg er fast læser hos dig, dog uden at kommentere. Det er ikke lige min stil at sidde og skrive rosende ord til bloggere eller være med i de forskellige debatter. Ligesom det ikke er din stil at skrive som andre bloggere. Du kan jo sagtens ændre stil, men det skal jo KUN være hvis DU har lyst. Jeg bliver gerne hængende alligevel.

  • Reply Henriette // Blondinemor 13. september 2014 at 16:27

    Jeg stemmer i koret ovenfor. Der er heldigvis plads til det hele:) Jeg er har blogget rundt regnet et år, og har virkelig også famlet efter hvad jeg er. Pæn og pastel? Nej… Til det bor jeg for kaotisk og bander for meget! Ren shoppeblog? Næh… Til det er for fattig og nærig 😉 Brokkeblog? Har godt nok nogle ret udfordrende unger til tider, men bliver for hurtigt god igen. Så er nået frem til jeg skriver som jeg er – en blanding af det hele! Kun ved at være tro mod det, så holder gejsten, og det kan læserne sgu mærke. Det blev en omgang pladder, men har tænkt meget over det 🙂

  • Reply Cecilie 15. september 2014 at 22:18

    Jeg havde en personlig blog fra 2006 og nogle år frem, hvor der var ret mange der kommenterede, men ingen af den slags “I looooooove din blog”-kommentarer som jeg ser ofte nu. Til gengæld tror jeg også der er rigtig mange ubehagelige kommentarer nu.

    Jeg kan godt forstå, hvis du kan få lidt krise over det med kommentarerne, men når alt kommer til alt er kommentarerne så din vigtigste motivation for at blogge?

  • Reply Giv et kompliment | Marie Marolles 17. september 2014 at 20:05

    […] vil gerne starte med at sige tusind tak for jeres kommentarer til dette indlæg. I har jo så evigt ret, det er blot det at fornuft og sind ikke altid taler det samme sprog. […]

  • Reply camilla // Olinesmor 3. oktober 2014 at 8:11

    Marie jeg kan følge dig så meget. Sidder selv med samme tanke nogle gange, når jeg læser de kommentarer.

    Jeg er også en af dem der efterhånden finder moderskabet rent nemt og ukompliceret eller så vælger man måske bare efterhånden ikke at svælge så meget i de små bump på vejen man naturligvis støder på. Derfor bliver jeg også en anelse støt når jeg læser de kommentarer. For hvad betyder det for mig, at jeg lyver om moderskabet. At jeg er en af de frygtelige mødre som idealisere moderskabet og som ikke fortæller sandheden fordi man hellere vil sætte en facade op.

    Så forstår så meget godt dine tanker

  • Leave a Reply