Müsliboller

Kan I huske mig?

Det er mig der plejer at bage og blogge om det.

Hold da op hvor går den ene uge efter den anden bare i rekordfart for tiden. Men, bagt bliver der altså – så skal jeg bare huske at blogge om det også. I dag er jeg på forkant – lækre nybagte müsliboller med opskrift og billeder.

Til 18 boller:

7 dl lunken vand

1/4 pakke gær

2 tsk salt

2 spsk sukker

3 dl müsli (jeg brugte en grov fra Urtekram)

100 gram fuldkornsmel

500 gram hvedemel

Gæren opløses i det lunkne vand og de øvrige ingredienser tilsættes. Rør dejen sammen – den skal være klistret.
Dæk skålen til med plastfilm og lad den hvile i køleskabet i min. 8 timer. Jeg laver dejen om aftenen og bager bollerne morgenen efter.
Tænd ovnen på 250 grader.
Sæt bollerne med en ske på en bageplade med bagepapir.
Pensles med vand og bag i ca. 15 minutter.

I må have en dejlig dag – og denne gang kan jeg garantere at der kommer flere indlæg lige om lidt-

4 Comments

  • Reply Taburetten 23. september 2012 at 14:22

    Ser lækre ud! De skal prøves … Tak fordi du er tilbage igen 😉 /Maria

    • Reply Marie Marolle 23. september 2012 at 19:29

      De er bare rigtig lækre:) og TAK, dejligt at der er nogen der stadig læser med!

  • Reply Trine K 23. september 2012 at 19:39

    Følger også stadig med 🙂
    De ser gode ud..

  • Reply Amalie sillesen 11. februar 2013 at 9:25

    Mmm bare super lækre men da vi hvores familie elsker kanel drysede jeg dog noget på dem lige før de skulle i ovnen:-)Og det smagte bare rigtig lækkert

  • Leave a Reply