Morgenmads-pandekager

Vi har endnu engang startet dagen med lækre (og knap så usunde) morgenmadspandekager.

De er et stort hit og krudtuglen spiser gerne 4-5 stk. Og med frisk frugt til er det jo nærmest sund morgenmad.

Her er min version af de kendte pandekager.

En stor portion til 2 personer:
2 modne bananer
2 æg
2 spsk havregryn
2 spsk mel
1 spsk peanutbutter

Havregryn og mel kan udelades.

Alle ingredienser piskes sammen. Pandekagerne steges på en varm pande med smør. En stor spiseske pr. stk passer godt.

Jeg elsker de stille morgener i weekenden. I dag sov vi alle 3 til kl. 8, hyggede i sengen og spiste morgenmad kl. 9. Det sker sjældent, men hold op hvor har det været en skøn formiddag.

Jeg håber I alle nyder søndagen.

1 Comment

  • Reply Ida 2. februar 2014 at 18:33

    Det var næsten samme start herhjemme, det er bare en vidunderlig måde at runde ugen af inden hverdagen begynder igen.

  • Leave a Reply