Mmmmmmmm marengs

Åh hvor jeg elsker marengs- den måde de knaser på når man tager en bid og efterfølgende smelter på tungen. Det er et fantastisk festfyrværkeri hver gang.
Det gode ved marengs er også at man kan variere indhold og størrelse præcis som man har lyst. Store og uden fyld, små med valnødder, og en stor mundfuld med mørk lækker chokolade.
Denne portion er med valnødder og smeltet mørk chokolade.
Til 2 plader (afhængig af størrelse på marengs)
4,5 æggehvider
280 gram flormelis
100 g valnødder
50 g smeltet mørk chokolade
Tænd ovnen på 180 grader.
Æggehviderne piskes indtil faste. Derefter tilsættes flormelis – tilsæt en spiseske ad gangen og pisk godt. Når massen er fast og skinner er massen klar til fyld. Vend forsigtigt hakkede valnødder og chokolade i.
Læg marengsen i store skefulde på bageplader med bagepapir.
Bages ca. 15 min.
Afkøles og opbevares i lufttæt beholder.
Mmmmmmmmmmmm
(Visited 1 times, 1 visits today)

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.