Mit MORskab, spørgsmål & svar #2 en dag på barsel

Hvordan er en almindelig hverdag på barsel? Hvor man er alene hjemme med baby hele dagen og far er på arbejde. Det er nok fordi jeg ikke er mor, men det er måske svært at få tiden til at gå nogle gange? Ender man i rutiner hvor man laver det samme hver dag?

Det her indlæg har været meget længere undervejs end jeg havde forestillet mig, men af en eller anden mærkelig grund er det faktisk rigtig svært at svare på spørgsmål omkring livet som mor. Jeg vil rigtig gerne give de sande svar, men sandheden er at der er ufattelig mange nuancer når det kommer til dagligdagen med et barn. Ikke to dage er ens, og det samme gælder en dag på barsel selvom der selvfølgelig er mange ting, der går igen. Små børn elsker jo rutiner og faste gøremål.

PicMonkey Collage1

Første dag hjemme på barsel uden farmand.

Jeg mindes stadig den dag hvor farmands barsel var slut. Lige pludselig stod man der, alene med det kæmpe store ansvar. Det var virkelig en vild og skræmmende følelse. Heldigvis er så lille en størrelse ganske ukompliceret og sover det meste af dagen væk. De to første dage uden farmand var vi i lejligheden hvor vi hyggede indenfor Jeg skulle nemlig lige overvinde at tage hende med alene ud i barnevognen. Det virkede som en hel mission at få hende med ned i kælderen, i vognen og op på gaden.

Dengang var den lille krudtugle B-menneske så efter morgenamning kl. 6 sov hun videre til ca. 9 og jeg kunne derfor stå op, få bad og kaffe inden hun skulle op og pusles og leges med. Ren luksus.

Dagens første aktiviteter lå omkring kl. 11 og var for mit vedkommende efterfødselsgymnastik, mødregruppe og babysalmesang, som blev afløst af babysvøming. Jeg vil gerne fremhæve babysalmesang, det var virkelig en fantastisk aktivitet med Kamille. Hos os var det ca. 30 minutters sang (og ikke kun salmer) og så var det kaffe, brød og snak med andre mødre inden turen gik hjem og der var middagslur på programmet.

PicMonkey Collage2Hygge og leg på gulvet i barsels-habitten aka bløde bukser.

Efter middagsluren var vi som regel bare derhjemme til hygge og leg på gulvet. Som hun blev større blev det også til gåture for at handle eller gåture i skoven. Faktisk var timerne efter middagslur og indtil eftermiddagslur de længste for mit vedkommende. Der begyndte jeg at trænge til at få farmand hjem fra job. Det skal dog siges at min mand har skiftende arbejdstider så mange dage var han faktisk hjemme sammen med os.

PicMonkey Collage3Lille smuksak, der øver i at trille.

Søvn!

Min barsel kan deles op i to eller tre kapitler. Det første hvor Kamille var lille bitte og sov hele tiden, det andet hvor lurerne pludselig blev korte og det tredje hvor lurerne blev dejligt lange igen.

Det første kapitel siger næste sig selv, barsel var piece of cake, bogstaveligt talt for det var der jeg begyndte at bage igen og også få gang i bloggen. Hun sov jo hele tiden og jeg havde virkelig meget mor-tid.

Så kom andet kapitel som jeg ikke husker særlig positivt, perioden med de møgkorte lure på præcis 45 min. I en periode handlede ALT om at få Kamille til at sove længere tid af gangen. Det var hårdt, rigtig hårdt og jeg prøvede virkelig alt. At trille lange ture, at stå klar og trille lige inden hun vågnede, op-ned metode, amning og jeg kan blive ved – intet virkede. Det eneste, der ændrede sig var mig. Jeg valgte at acceptere de korte lure og messede at alt er en fase når det kommer til børn. Jeg skyndte at sætte mig ned så snart hun sov i stedet på at bruge tiden på at sidde klar eller gå med vognen.

Det tredje kapitel startede kort tid efter vi flyttede i rækkehus. Kamille var på det tidspunkt 8 måneder. Fra den ene dag til den anden blev lurerne igen længere (HURRA!!). Nøj hvor var det fantastisk og den sidste tid på barsel var skøn, virkelig skøn.

PicMonkey Collage4Op at sidde og meget nemmere at lege selv!

PicMonkey Collage6Barsel når det er aller bedst.

Jeg blev først rigtig god til at være på barsel da jeg kom i mødregruppe. Her var jeg så heldig at møde en ny fantastisk veninde. Fra at være alene med Kamille i løbet af dagen var vi pludselig i dejligt selskab. Vi gik ture sammen de fleste dage, mødtes til kaffe, gik til gymnastik og samlesang og jeg kan blive ved. For min ekstroverte personlighed var det virkelig det bedste, der kunne ske, for jeg må ærligt indrømme, at jeg gik og små-kedede mig. Jeg bliver aldrig særlig god til at sidde og lege på gulvet i timevis og jeg trænger til voksensnak i løbet af dagen. Det er også det bedste ved at komme tilbage på arbejde igen, kontakten med andre voksne.

Set i bakspejlet, så er den tid med krudtuglen uerstattelig. Aldrig får man så meget tid med sit dejlige barn igen og det savner jeg virkelig nu hvor hverdagstoget for alvor kører.

No Comments

Leave a Reply