
Mini hindbærsnitter
En sød venindes fødselsdag = mini hindbærsnitter!
En af mine søde veninder fyldte 30 i søndags.
Til lejligheden havde jeg bagt lækre små hindbærsnitter.
Jeg kan garantere at de kun smager bedre af at være bagt i miniformat.

Til 30 minisnitter:
350 gram hvedemel
100 gram flormelis
200 gram smør
1 tsk bagepulver
1 æg
1/2 glas hindbærmarmelade
Pynt:
Royal icing af 1 bæger past. æggehvider rørt med flormelis
Krymmel
Mel, flormelis og bagepulver blandes i en skål. Smørret skæres i tern og smuldres i. Til sidst tilsættes ægget og der æltes til dejen er glat og smidig.
Dejen pakkes ind i vita vrap og ligges i køleskab til hvile i ca. 30 min.
Ovnen tændes på 200 grader.
Dejen rules ud på et godt melet bord og der udstikkes små kager. De små snitter bages ca. 8 minutter.
Afkøl snitterne. Par dem 2 og 2. Fyld rigeligt hindbærmarmelade imellem lagene og pynt med royal icing og krymmel.
(Visited 394 times, 1 visits today)
15 Comments
Super fin idé at udstikke kagerne i stedet for at skære dem efter de er bagt og lagt sammen. Skrevet ad notam!
Hold nu op, hvor ser de fine og lækre ud! Jeg har vist lige fundet ud af hvad jeg skal servere til min fødselsdag i næste måned. TAK! 🙂
Hvor meget bagepulver skal der i?
Der skal 1 tsk i:)
Det får jeg lige tilføjet til opskriften.
Så står dejen i køleskabet og snart skal der laves stjerner.
Jeg tror dog jeg er nød til at lave lidt forskellige for jeg har lavet SÅ meget marmelade i år 🙂
Hvor længe kan sådan nogle holde sig? Altså forudsat at man ikke kaster sig frådende over dem 😉
Jeg får helt lyst til at lave en omgang mere.
Jeg havde dem på køl i ca. 3 dage hvor de stadig smagte friske og godt! I
Nu er de lavet, dog tror jeg at jeg bagte dem lidt for meget da de var en del sprøde i forhold til dem man køber hos bageren.
Jeg synes de smager en del af smør, men hr mand siger at jeg er tosset og han åd som en gal – så nu får han en stak med på job i morgen og så bager jeg flere fredag 😉
Hvor stor en diameter har de små kager?
Hej Charlotte, jeg varierer mellem 5 og 6 cm:)
Super – tak 🙂
Ser spændende og lækkert ud! Har ledt efter en nem måde at lave lækre småkager, og på denne måde får man jo både en småkage og en hindbærsnitte i én og samme kage! Det skal prøves – og udstikkes i små kyllinge-formede småkager til påskefrokost med familien på søndag! Tak for opskriften! 🙂
Dejligt at høre, jeg håber I kan lide dem.. De er altid et hit her
Kan det anbefales at fryse dem. Enten inden de lagt sammen, eller efter ?
Umiddelbart tror jeg ikke de er så fryseegnet, jeg tror desværre ikke mørdejen bliver særlig god med mindre den fryses inden kagerne bages.
Hej! 🙂 Kan jeg lave dejen i aften og så bage kagerne i morgen tidlig?? :#)