Lækker linsesuppe med pandebrød

Så er det da godt nok blevet efterår udenfor. Herhjemme er det lig med lækker varm suppe. I aften blev det til indisk inspireret linsesuppe med pandebrød.
Suppe til 4 personer:
2 tsk olivenolie
1 hakket løg
3 fed hvidløg (jeg presser dem i hvidløgspresseren)
1-2 udkernede fintskåret røde chilier
1 tsk karry
1/2 tsk stødt koriander
1/2 tsk stødt kommen
2 gulerødder skåret i tern
100 g røde linser
1,2 liter grøntsags/kylling bouillon
400 g kyllingfilet
Salt og peber
Varm olien og sauter løg, hvidløg, chili og de øvrige krydderier under omrøring i ca. 3-4 minutter. Tilsæt gulerod og sauter i yderligere 2 minutter før linserne blandes i. Hæld bouillon ved og lad suppen simre under låg i ca. 30 minutter.
Steg kyllingen på panden og bland det i suppen efter de 30 minutter. Lad suppen simre 5-10 mere og smag til med salt og peber.
Pandebrød
Pandebrødene er lavet efter Newyorkerbyhearts opskrift som kan findes lige her.
Jeg lavede en halv portion og fik 4 brød.
Til 4 brød skal der bruges:
1/2 dl lunken vand
1/2 dl ymer
1/4 kvart pakke gær
1 spsk olivenolie
1/2 spsk honning, gerne flydende
1/2 tsk groft salt
200 g hvedemel
Vand og ymer blandes i en skål og gæren udblødes deri. Herefter tilsættes de øvrige ingredienser og dejen æltes godt.
Dejen ligges i en skål og stilles overdækket til hævning i ca. 1 time.
Tryk dejen flad og del den i 4. Dejen rulles ud så de er ca 3 mm tykke. Det er nødvendigt med mel på såvel bord som kagerulle.
Pensel brødet med olivenolie på den ene side og læg det på en godt opvarmet slip letpande med oliesiden nedaf. Bages ca. 1-2 minutter til det har fået farve. Pensl på den side der vender opad og vend derefter brødet og bag 1-2 minutter.
Jeg tror de vil være rigtig lækre drysset med Nigellafrø, hvidløg eller hvad man ellers lige lyster.
(Visited 1 times, 1 visits today)

No Comments

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.