Kransekage i 3 lækre variationer

Kransekage smager godt i alle afskygninger – i hvert fald hvis du spørger mig!

Det blev derfor til 3 variationer af den lækre kage forleden dag.

– En klassisk variation uden fyld og med lækre striber mørk chokolade
– En variation med nougatfyld dyppet i mørk chokolade
– En variation med knasende lækre pistacienødder og mørk chokolade
Opskriften giver 12 store lækre stænger.
kransekage
Marcipanen æltes med flormelisen. Æggehviden tilsættes lidt efter lidt til man har en ensartet masse.
Fyld massen i en frysepose og lig den på køl ca. 2 timer.
Tag masse ud af køleskabet og tænd ovnen på 200 grader.
Kransekagemassen deles i 3.
Af den første del formede jeg 4 stænger.
Af den anden del formede jeg 4 stænger. Disse blev først vendt i æggehvide og herefter i hakkede pistacienødder.
Af den sidste del formede jeg fire stænger, der blev fyld med nougat.
Stængerne bages ca. 15 minutter på en bageplade beklædt med bagepapir.
Det er en god idé at have en ekstra plade i bunden så kagerne ikke bliver mørke.
Når kagerne er afkølet pyntes de med en god og kraftig mørk chokolade. Er man mere til den klassiske hvide glasur kan denne laves af past. æggehvide og flormelis.

No Comments

Leave a Reply