Kamilles vej til verden

KamilleI dag bliver Kamille 18 måneder. 18 måneder!!! det er jo fuldstændig vanvigttigt så hutigt tiden går.

Det er gået op for mig, at jeg vidst aldrig har fortalt om Kamilles (lange) vej til os.

Vejen til graviditet

Vi begyndte projekt-baby i forsommeren 2009 og i februar 2011 testede jeg endelig positiv!

Jeg har altid vidst at jeg gerne ville være mor. Det er en af de ting jeg aldrig har været et sekund i tvivl om. Og jeg må indrømme at det er noget jeg altid har taget for givet at jeg ville blive. Det gør jeg bestemt ikke længere. Jeg havde aldrig drømt om at vejen dertil skulle være lang og hård.

Jeg skal nok spare jer for alle detaljerne, for I kan nok regne ud at det er en lang forklaring.

Kort fortalt:

Vi prøvede 1 år selv uden held og uden ægløsning (hvilket jo gør det hele ret svært).

Vi blev henvist til behandling og skulle starte op lige inden sommeren 2010.

Min krop kunne ikke finde ud af hormonerne de første måneder og vores forsøg blev derfor ødelagt.

I august 2010 bliver H indlagt med en dobbeltsidet lungebetændelse. Han er indlagt i 6 uger og er efterfølgende steril i 4 måneder.

I vores første forsøg herefter bliver jeg endelig GRAVID.

IMG_0386

At være i fertilitetsbehandling er noget af det mest opslidende jeg nogensinde har været udsat for. Man er magtesløs, frusteret og trist, og i en konstant venteposition.

Men ok – det er det hele værd når først det lykkedes.

Heldigvis er vi mennesker gode til at bevare håbet, og det er virkelig håbet, der får behandlingstoget til at køre måned efter måned.

PicMonkey Collage

Graviditeten

Hmmmm graviditeten er jo også en historie for sig selv. Den kommer i et seperat indlæg hvis der er nogen der har lyst til at høre mere!

Den korte version:

En fysisk god graviditet:)

Moderkagebiopsi grundet mistanke om downs

Fostervandsprøve grundet risiko for De George syndrom (idet man til 20 ugers scanning opdagede en hjertefejl)

Heldigvis fejler vores helt igennem fantastiske datter ikke noget som helst. Hun har en normalvariant ved hjertet som på ingen måde er farlig for hende. Scanningsbilledet ovenfor er lavet efter moderkagebiopsien. Tror thumbs up var hendes måde at lade os vide at alt var ok.

Fødslen

Jeg havde på forhånd bestemt, at hvis jeg ikke var god til at blive gravid, så måtte jeg da i hvert fald være god til at føde.

Og det blev heldigvis en fantastisk god fødsel. Det er uden sammenligning det vildeste og det største jeg har oplevet.

Fødslen startede lidt ud af den blå luft kl 2.00 natten mellem onsdag  og torsdag d. 13. oktober.

Eller måske ikke så pludseligt alligevel når man tænker tilbage.  Lige inden vi skulle sove snakkede vi om at maven godt nok lige pludselig var sunket helt vildt, men vi lagde ikke mere i det.

Jeg vågnede med de vildeste menstuationssmerter. Jeg fik 4 veer i træk med 10 min mellemrum og blev hurtig klar over at det ikke bare var plukveer. Jeg kunne overhovet ikke være i sengen. Så op på toilet og tøj på. Vækkede H for at fortælle, at det muligvis blev i nat, men at jeg ville gå ind i stuen, se lidt fjernsyn og se tiden an.

Jeg fik ikke se meget fjernesyn. Veerne blev meget hurtige regelmæssige og kom med 5 min. interval og varede i 1-1,5 minut. Jeg kunne slet ikke se fjernsyn og sad bare på knæerne og hvilede ind over en fodskammel. Kl ca. 3.00 vækkede jeg manden da jeg havde ret ondt. Han ringede til fødegangen for at høre hvad vi skulle gøre. Vagthavende jordmoder Rikke mente at vi skulle vente 1-2 timer og se tiden an og ringe hvis veerne tog til i styrke. Veerne blev lige så stille værre og kl 4.00 gik vandet pludseligt. Vi ringede igen til fødegangen og aftalte at vi kunne komme derud til tjek.

Sikke en køretur. Veerne bed virkelig og vi var begge glade for, at turen kun tog 15 min og at der ingen trafik var.

Vi ankom til Skejby kl 5.00 og kom ind til tjek. Jeg var til jordmoderens store overraskelse fuldt udvidet og klar til fødsel. Vi blev derfor sendt videre til fødestuen.

IMG_1386

På fødestuen blev vi modtaget af vores jordmoder Trine, der skulle hjælpe os. Jeg ville gerne have noget smertestillende. Den eneste mulighed på det tidspunkt var bistik. Jeg fik 3 i lænden og 5 i den højre ben. De hjalp overraskende og lindrede kortvarrigt.

Og så var det ellers i gang med at arbejde for at få den lille ud. Hendes hjertelyd ville ikke helt stige som den skulle når jeg lå på briksen så Trine forslog at vi prøvede fødestolen. Det blev dog kun til et par veer i den da lillepigen i maven ikke synes det var særlig optimalt.

Vi skiftede derfor til stående mellem veerne og på hug under veerne. Manden og jeg stod på hver sin side af sengen så han kunne støtte mine arme/hænder. Det fungerede rigtig fint men veerne gjorde ikke helt hvad de skulle. De overvejde derfor om jeg skulle have lagt et vestimulerende drop. Det slap jeg heldigvis for.

Kl. 7.00 var der vagtskifte og vi fik en ny jordmoder Rikke. Ved veen lige inden var dioden på lillepigens hoved røget af. Jeg skulle derfor op på briksen og have en ny på. Det var virkelig rart at komme derop at ligge og vi valgte derfor at fortsætte der. Efter ca. 5 presseveer kom Kamille til verden. Fantastisk og helt igennem perfekt. 2630 gram fordelt på 48 cm.
IMG_1371

Så lille bitte.

Og i dag 18 måneder efter – en “stor” og meget selvstændig pige.

PicMonkey Collage1

 

9 Comments

  • Reply Simone 14. april 2013 at 6:50

    Jeg har ikke børn endnu. Men jeg har det fuldstændig ligesom dig, at det er min største drøm, og jeg tør slet ikke tænke på hvis der skal komme komplikationer ind imellem.. Jeg blev virkelig glad for at læse jeres historie, den er virkelig fantastisk. Og sikke en dejlig krudugle du har fået ud af det .-) Så tusind tak fordi du deler 🙂

    • Reply Marie 14. april 2013 at 20:07

      Tak for din søde kommentar! Jeg håber det bliver dejligt nemt for jer når den tid kommer. Og hvis ikke er det heldigvis alt besværet værd.

  • Reply Marina / cand.mor 14. april 2013 at 11:05

    Tillykke til Kamille med de 18 måneder – og også et kæmpe tillykke til jer forældre!

    • Reply Marie 14. april 2013 at 20:07

      TAK:)

  • Reply taburetten 14. april 2013 at 19:29

    Åh det lyder til at i har været meget igennem. Dejligt at det endte så godt!! Sikke et sejt scanningsbillede og sød, sød pige 🙂 Kh. Maria

    • Reply Marie 14. april 2013 at 20:08

      Tak – det var heldigvis den lange vej værd. Og vi i stedet fået os en dejlig dejlig nem pige (7-9-13)

  • Reply Mette/Designloppen 14. april 2013 at 21:33

    I har været meget igennem, sikke en hård start. Men heldigvis en god fødsel og en dejlige pige i har fået. Sejt scanningsbillede, thumbs up til jer :0)

  • Reply Begyndelsen | Marie Marolles 22. januar 2014 at 9:25

    […] vi fik Kamille i oktober 2011 bloggede jeg ganske lidt, og når det skete, var det om mad. Derfor har jeg heller aldrig skrevet […]

  • Reply Ditte 22. januar 2014 at 10:48

    Sikke en dejlig kort fødsel. Jeg havde heller ikke veer i særlig lang tid.
    I forbindelse med at jeg er gravid for 2. Gang fik jeg af vide af min jordemoder at fødslen ved 2. Graviditet som regel var halveret i tid. Derfor fik jeg af vide, at jeg skulle rykke hurtigt ind til fødegangen når jeg mærker tegn på fødslen. Tænker også, at det var nice to know viden for dig 🙂

  • Leave a Reply