Jordbærkage

Jordbærkage er en af de ting, der hører den danske sommer til, og jeg er sikker på, at der er mange som mig, der skal have jordbærkage minimum en gang hver sommer.

Jeg er på ingen måde for fin til den købte version, men da vi fik gæster helt fra Malaysia var jeg nødt til at kaste mig ud i den hjemmebagte udgave med mazarinbund, rigeligt med mørk chokolade, lækker vaniliecreme og selvfølgelig dejlige danske jordbær.
 Opskrift til ca. 8 personer

Marzarinbund:

200 gram marcipan

200 gram sukker

200 gram blødt smør

3 æg

50 gram mel

Tænd ovnen på 175 grader. Marcipan og sukker æltes sammen. Pisk det bløde smør i lidt af gangen. Tilsæt æggene under piskning og vend til sidst melet i dejen.

Kom dejen i en smut tærteform (ca. 25-30 cm).

Kagen bages i ca. 30 min. til kagen er lysebrun og gennembagt.

Kagen stilles til afkøling og vaniliecremen gøres klar.

Vaniliecreme:

150 gram mascapone

2 dl piskefløde

2 spsk flormelis

Vanilie fra 1 stang

Alle dele piskes sammen til massen er lækker og cremet.

Fyld:

100 gram smeltet mørk chokolade

En bakke jordbær

jordbærkage

Når kagen er helt afkølet smøres et tykt lag mørk chokolade på. Kagen sættes igen på køl.

Når chokoladen er stivnet kommes vaniliecremen på og der toppes med halverede jordbær.

Mums – og velbekomme:)

1 Comment

  • Reply Mor Mors Sebastin 30. juli 2015 at 20:04

    – den opskrift gemmer jeg : )

  • Leave a Reply