Ingefærsmåkager

Ingefærsmåkager

I skrivende stund sidder jeg helt alene herhjemme og nyder et varmt krus te og en hjemmebagt julesmåkage. Kamille har en legeaftale og Henrik er kørt i træningscenteret. Det er en af de meget sjældne og stille weekendstunder. Som regel er vi sammen alle 3 det meste af weekenden, og jeg er meget sjældent helt for mig selv.

Det er nu ikke så dumt, faktisk rart med et par helt stille timer i eget selskab. I eftermiddag står den på familiehygge med bedsteforældre og hjemmebagte småjager. Jeg har nemlig fået bagt årets første julesmåkager. Det er blevet til lækre ingefærsmåkager med mørk chokolade.

ingefær1

Til ca. 40 stk

100 gram smør

50 gram flormerlis

135 gram hvedemel

2 tsk stødt ingefær

50 gram mørk chokolade

Chokoladen hakkes fint og hældes i en skål med de øvrige ingredienser. Dejen samles og æltes godt. Den pakkes herefter i vita vrap og ligges på køl i minimum en time.

På et melet bord rulles dejen til en lang pølse. Skær småkagerne ud og tryk dem let flade.

De skal bages ca. 6-8 minutter ved 200 grader. Småkagerne skal afkøles helt på en rist inden de skal nydes.

Ingefær

1 Comment

  • Reply Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal 20. januar 2016 at 8:13

    De ser lækre og nemme ud. 🙂 Må klart prøves. Jeg er stor fan af at bage nemme og lækre småkager – især også fordi jeg har en tendens til at forære dem væk, når de er bagt, når jeg har spist et par stykker og konstateret, at de smager godt. Hahahaha 🙂

    Lidt stilletid til dig selv lyder hyggeligt.

  • Leave a Reply