Hvem ved bedst!

PicMonkey Collage1

Kære alle min mors søde læsere!

ENDELIG gav min mor mig lov til at kommunikere lidt med jer. Nøj hvor har jeg ventet længe på at få lov. 2 år og 1 måned skulle der gå før hun kunne vige pladsen en smule.

Hvorfor er det, at mødre tror, at de ved alting og derfor skal bestemme det hele?

Min mor synes, at hun er den bedste til at vælge mit tøj, bestemme hvad jeg skal spise, hvornår jeg skal i seng og hvor længe jeg må sidde med hendes Ipad.

Men altså, helt ærlig jeg er nu blevet 2 år – så et eller andet har man vel lært. Jeg ved da udmærket, om jeg helst vil have kjole eller bukser på, om jeg har lyst til en bolle når vi handler, om jeg er træt når mor synes jeg skal i seng og om jeg gider spille mere Ipad.

Det er som om mine forældre tester mig for tiden. Hele tiden skal de sige nej for at se hvordan jeg reagerer.

Det er da klart, at jeg så er nødt til at vise dem hvem, der egentlig bestemmer herhjemme. De er jo nødt til at lære hvor mine grænser går. Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg faktisk at de to er kommet i trodsalderen. Hvorfor kan de ikke bare lade mig bestemme, præcis sådan, som jeg har gjort siden jeg blev født. Hvorfor ændre noget, der virker så godt?

XOXO

Kamille

(Visited 6 times, 1 visits today)

1 Comment

  • Reply Dorte / by.bak interior & lifestyle 14. november 2013 at 16:31

    Føler mig ramt, øv! 🙂

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.