Husk at nyde det!

Her til aften har jeg tilbragt nogle timer sammen med en dejlig gravid veninde. Og hold lige fast i stolekanten, jeg jeg kom til at give hende det fantastiske råd “husk at nyde det”.

Det er sandt, jeg gav hende det mest elskede og samtidig mest forhadte råd som kommende forældre får – for hvad er det lige man skal huske at nyde? Søvnløse nætter, kolik, amning, personfrarøvelse, vasketøj en masse eller bekymringerne?

For mig er svaret ret enkelt, der er 2 ting,  jeg mener man skal huske at nyde helt vildt.

Det første er tiden på barsel inden baby melder sin ankomst. N.Y.D det for filan, det er jo sidste gang i mange år man kan sidde alene med benene oppe og slappe af uden at rammes af dårlig samvittighed. Det er også tiden inden livet bliver vendt fuldstændig op og ned og bekymringerne overtager dagligdagen. Jeg nød det 100 procent og må indrømme at jeg af og til savner det ubekymrede liv en lille bitte smule.

Det andet og måske vigtigste, N.Y.D at have tid, rigtig tid med dit barn. Det er den jeg tror mange kvinder stejler over – specielt når barslen ikke er fyldt med kaffeture og hygge på legetæppet. Og jeg forstår det virkelig godt, det burde være alle kvinder velundt at have en god barsel med et nemt barn. Men, når det er sagt, og uanset hvor hårdt det til tider er (og ja jeg ved godt at det for nogen er skide hårdt hele tiden, I skal ikke læse videre) så får man aldrig den tid igen. Og med “den tid”, mener jeg mere end 2-3 vågne timer sammen i hverdagen. Det tror jeg de fleste mødre kan skriver under på. Med et almindeligt 8-16 job er der meget få vågne timer til familieliv mellem hentning i vuggestue til lille bebs går i seng. Der er virkelig alt for få timer, og jeg vil vove at påstå, at de fleste forældre savner barslen en lille smule når hverdagen først kører med 120 kilometer i timen. Det gør jeg i hvert fald.

Så jeg vover pelsen, og vil gerne give det gode gamle råd videre – N.Y.D D.E.T N.U blev der sagt.

(Visited 2 times, 1 visits today)

1 Comment

  • Reply Christine 28. oktober 2014 at 15:43

    Ja og amen! Den tid går så hurtigt, det er helt forfærdeligt. Jeg har næsten lige født og denne gang tvang jeg mig selv til at nyde de sidste uger af graviditeten – for de kommer jo heller ikke lige igen og det ER da hyggeligt at have en spjættende baby i maven (selv om jeg faktisk synes det er ret hårdt at være gravid).
    Men den barsel vi har mulighed for i Danmark skal vi bestemt nyde hvert eneste sekund af, det er helt fantastisk!

  • Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.