Hjemmetræning under barsel

Oskar er nu 3 uger gammel, og han vokser helt vildt. 800 gram har han taget på de sidste 2 uger og han er nu oppe på en kampvægt på 4600 gram. Store basse, hvad skal det ikke ende med.

Jeg er derimod ved at være tilbage på min før-graviditets-vægt, det uden at have løftet så meget som en finger efter fødslen. Ikke dårligt, jeg takker træning under graviditeten og amning herfor. Skønt næsten at være tilbage i egen krop. Det har jeg virkelig savnet efter de mange måneder med en stor mave.

Jeg er så småt begyndt at genoptage min træning herhjemme. Ikke for at tabe flere kilo, men min krop bliver simpelthen så rastløs hvis jeg ikke bevæger mig. Og så gør det jo ikke noget hvis kroppen bliver strammet lidt op.

Jeg træner 6 øvelser med 2x5kg håndvægte hveranden dag og sørger derudover for en daglig gåtur med barnevognen indtil jeg igen er klar til genoptage lidt løb. Indtil videre får kroppen dog lov at restituere fuldstændigt inden det skal ske.

No Comments

Leave a Reply