
Havregrynssnitter
Min sidste barselsdag er blevet brugt på det aller dejligste hygge med min lille familie. Og så selvfølgelig med lidt sødt.
Til ca. 10-12 snitter:
100 gram smør
4,5 dl havregryn
2 spsk hvedemel (evt. en spsk kartoffelmel hvis man vil bage uden gluten)
1 dl sukker
1 stang vanilie
1,5 tsk bagepulver
1 spsk brun farin
1 spsk honning eller sirup
2 spsk mælk
1/3 pakke nougat til pynt
Tænd ovnen på 200 grader varmluft og beklæd en lille bradepande med bagepapir.
Smelt smøret og bland det med de øvrige ingredienser.
Hæld massen i bradepanden og bag kagen i ca. 15 minutter.
Når kagen er bagt fordeles den bløde nougat ovenpå den varme kage og smøres ud som glasur.
Stil kagen på køl til den er helt afkølet hvorefter den kan skæres i passende snitter.
5 Comments
Hvor ser de lækre ud – der var en i min gamle folkeskoleklasse (lææænge siden), der altid havde sådan nogle med, og jeg nød dem 🙂
Men har aldrig vist hvad de hedder. Det gør jeg nu, og må hellere få dem bag i en fart.
Egentlig helt befriende, at det handler om havregryn og nougat. Jeg er vist egentlig ret slem til at proppe dem med diverse nødder, kerne og tørrede frugter i alle afskygninger. Tror faktisk jeg vil give denne et forsøg. Mon ikke sønnike på godt 3 vil værdsætte dem en del mere end de vante.? 😛
Takker for en god blog med masser af flotte bileder og opskrifter. God inspiration. 🙂
Åhh – Opskriften vækker minder.
Min daværende klassekammerat, hvis mor var fra Norge, havde dem altid med til sin fødselsdag til uddeling i klassen. Havde helt glemt dem 🙂
De skal prøves 🙂
Pinligt. Havde ikke set, jeg havde skrevet én gang, og opskriften var gemt på skrivebordet – Endnu uprøvet. I morgen bliver dagen 😉
Hej.
Prøvede at bage de fine snitter i går, men de smuldrer, hvad har jeg mon gjort forkert? Måske fordi jeg ikke havde farin og brugte sirup i stedet for?
Men smagen er super 😉