Gulerodscupcakes med creme cheese frosting

Jeg har brugt formiddagen på at øve kagepynt til barnedåben på lørdag. Og man kan jo altså ikke lave pynt uden også at bage noget der kan pyntes. Det blev derfor gulerodscupcakes med creme cheese frosting.

Opskriften er fra hende her. Jeg glemte at tjekke hvor mange der vil blive og jeg har derfor nu cupcakes til de næste dage – fryseren er jo helt fyldt med chokolade cupcakes.

Til ca. 26 stk
2 dl. rapsolie
300 g. brun farin
4 æg
275 g. mel
350 g. groft revne gulerødder
1 tsk. vaniliesukker
1 tsk. natron
2 tsk. kanel
2 tsk. bagepulver

Olie, brun farin og æg piskes sammen  Bland mel, kanel, natron, vaniljesukker og bagepulver og pisk det med i dejen. Til sidst blandes de groft revne gulerødder i.

Fyld dejen i cupcakeforme ca. ½ fyldte og bag ca. 20 min ved 175 grader. Afkøl dem og pynt med frosting.
Creme cheese frosting (til ca. 20 cupcakes)
125 g. blødt smør
200 g. flødeost
250 g. flormelis
1 tsk. vaniljesukker
Pisk det bløde smør med flødeosten til massen er helt jævn.  Når smørmassen er helt jævn tilsættes flormelis og vaniljesukker og cremen piskes til den er let og luftig. Stil evt. frostingen på køl i en ½ time, så den når at blive lidt stiv, inden du sprøjter den på dine cupcakes.
(Visited 6 times, 1 visits today)

5 Comments

  • Reply Kirsten 25. oktober 2012 at 9:38

    Sikke en fantastisk hjemmeside med mange inspirerende opskrifter!!
    Jeg har nu kastet mig ud i disse gulerodscupcakes. De er i ovnen nu og er meget spændt på resultatet.
    Jeg har dog et par spørgsmål: der skal rapsolie i?! Hvordan kan det være? Jeg har aldrig før brugt rapsolie i kager (bruger som regel smeltet margarine eller smør). Har dog gjort det denne gang (er typen der følger en ukendt opskrift til punkt og prikke :-D), men synes at lugten af rapsolie er meget stærk og overdøver næsten duften kanellen. Går det mon igen i smagen?
    Venlige hilsner fra Kirsten

    • Reply Marie Marolle 25. oktober 2012 at 12:12

      Hej Kirsten

      Tak for din besked!

      Rapsolie er smagsneutral så det vil ikke give smag til kagerne. Og så er det jo det sunde fedt der er i.

      Håber dine kager er blevet gode.

      Marie

  • Reply Kirsten 25. oktober 2012 at 16:07

    De blev gode 🙂 …selvom jeg synes jeg kan smage rapsolien. Men vil lade min kæreste smage og bedømme inden jeg helt udelukker rapsolie i bagning en anden gang 🙂
    PS glæder mig til at prøve flere af dine opskrifter!

  • Reply Rowda 4. december 2012 at 23:16

    Hej 🙂
    Er det en special flødeost du bruger? I så fald kunne du fortælle mig navnet på det:) tak på forhånd og glæder mig til at afprøve dem:)

    • Reply Marie Marolle 5. december 2012 at 8:52

      Jeg bruger bare en helt normal Philidelphie (ikke light).

      God fornøjelse – jeg håber du kan lige dem.

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.