Gulerodsbrud

Det er vidst på tide at jeg bryder stilheden her på bloggen. Og hvad er bedre at bryde med end lækre gulerodsbrud.

Opskriften er Meyers og de bliver bare lækre hver gang.

Opskriften er til 12 stk.
Du skal bruge:
50 gram gær
5 dl lunken vand
1,1 kg hvedemel
75 gram sukker
15 gram havsalt
75 gram blødt smør
2 æg
150 gram solsikker
4 revne gulerødder
Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt sukker, salt og hvedemel og ælt det sammen i skålen. Ælt herefter det bløde smør ind i dejen. Ælt til du har en god smidig dej som nemt kan æltes på bordet. Man skal ælte ca. 6-8 minutter.
Lad dejen hæve på et melet bord med et klæde over i ca. 1 time.
Lav en fordybning i dejen og slå æggene ud heri. Kom også gulerødder og solsikkekerne i fordybningen. Fold sammen til en stor bolle og brug en kniv til at hakke dejen i småstykker. Sørg for hele tiden at samle æggene op i dejen. Dejen skal ikke være jævn, men mere som hakkebøf. Del i 12 stykker og løft forsigtigt bollerne over på en beklædt bageplade.
Lad gulerodsbrudene hæve 1 time.
Bages ca. 15 minutter ved 220 grader.

No Comments

Leave a Reply