Forestillingen om at være mor

Jeg bliver nødt til at stille et meget åbent spørgsmål her på bloggen. Jeg er forvirret, rigtig meget endda og jeg har brug for at vide hvordan den almindelige danske kvinde forestiller sig livet som mor. Udfra de mange indlæg her på det seneste, tror jeg måske, at forestillingen er en smule forskruet. Eller i virkeligheden langt fra sandheden.

Inden jeg blev mor, drømte jeg i mange år om optagelse i den hemmelige klub, forældreskabet. Det var en hemmelig klub, der set udefra, havde alt det jeg gik og drømte om. Og så var den SÅ hemmelig, at havde man ikke barn/børn, kunne man slet ikke forestille sig hvordan det ville være at være medlem. Åh hvor jeg drømte og drømte om medlemskab, og hvor har jeg ofte grædt i den tid hvor jeg var eksluderet. Jeg ved ikke hvor tit jeg har hørt følgende kommentarer: efter jeg blev mor eller det kan du forstå rigtig forstå, når du er blevet mor. Det er selvfølgelig sandt på nogen måder. Nogle situationer og følelser kan man først rigtig begribe når man står i det, men langt hen af vejen kan man (læs: kunne jeg) sagtens forestille sig hvordan det vil være.

Det tror jeg, på mange måder, skyldes de fantastiske mødre jeg har i mit liv, min mormor, min mor og ikke mindst min aller bedste søster, der er mor til 3. De har aldrig lavet hemmelig klub overfor mig, og jeg har derfor igennem dem oplevet morskabet (det sande morskab) på tæt hold. Da vi fik Kamille vidste jeg derfor godt hvad vi gik ind til, og jeg forventede ikke mange timers søvn, caféture en masse, den ene kærestetur efter den anden og jeg kan blive ved. Jeg forventede det det var, benhårdt arbejde. Og måske fordi min forventning var realistisk var det hele ikke så slemt endda? Selvfølgelig kombineret med et nemt barn med et forholdsvist godt helbred (7-9-13).

Når jeg skriver om mit liv som mor her på bloggen, virker det måske som et glansbillede? det håber jeg ikke, for det er 100% udtryk for vores virkelighed. Det er blot en virkelighed hvor forventningerne er afstemt, hvor barnet ikke kaster op konstant, hvor barnet sover langt de fleste nætter og hvor vi (mor og far) er to om forældreskabet.

Og kan vi så ikke gøre hinanden en tjeneste. Når kvinder spørger til livet som mor, til fødsel og så videre. Så lad os da svare ærligt, og ikke det, vi tror de gerne vil høre. Og lad os for gud skyld ikke lege hemmelig klub længere. Den hemmelige forældreklub burde lukkes ned og gøres ulovlig.

Så jeg åbner op for spørgsmål, alle spørgsmål. Er der noget I gerne vil vide om mit liv som mor, om vores hverdag eller noget helt 3. så spørg endelig. Jeg lover at svare ærligt og give mit sande billede af virkeligheden.

13 Comments

  • Reply Kamille Parsgaard 18. februar 2014 at 10:04

    Åh, jeg troede faktisk at du ville have OS til at svare på spørgsmål 🙂
    Jeg behøver ikke få noget at vide om moderskab, eller om dine erfaringer med det. Og du må ikke læse det her som snobbet eller ligegyldighed. For vi har alle vores historier at fortælle, og det er hvad der gør det hele så skønt. Men jeg får jo tingene at vide, bare i bidder, så direkte har jeg intet…

    Havde der været en hemmelig klub dog, så havde sagen været anderledes 😉

    • Reply mariemarolles 18. februar 2014 at 10:23

      Åh, du hedder Kamille – helt objektivt verdens smukkeste navn;)

      Tak for din kommentar. Jeg har det egentlig ligesom dig. Hver mor, far og barn har deres historie, deres tilgang og deres opfattelse af det hele. Og det er virkelig fantastisk! Jeg oplever blot at der konkluderes og samles meget over en kam – og enten så er man skeptiker eller også males alt lyserødt – jeg tror mere det er udtryk for forskellighed og kontraster..

      Og jeg vil faktisk rigtig gerne høre dig, hvordan troede du det ville være at få et barn?

      • Reply Kamille Parsgaard 18. februar 2014 at 10:55

        Ja det gør jeg nemlig. Jeg har selv valgt mit andet fornavn. Jeg har fået det tilføjet for næsten 10 år siden, og jeg elsker det. Det passer perfekt sammen med mit første og er så smukt 🙂 Kamille 😉

        Jeg tænker lidt, nu du skriver -og det er helt rigtigt- at alt skæres over en kam, at alt bare ikke kan skæres over en kam. For alles oplevelser er jo vidt forskellige. Alles liv og hvad der ellers smører til, er forskelligt fra andres.

        Der er intet specielt lyserødt over at være blevet mor. Der er måske lidt lyserød tilgang og lidt lyserøde stunder… Men helt igennem? Nej. At være blevet mor er nyt. Anderledes, givende bestemt. Og mega lærerigt. Jeg har temmelig meget optur over at være mor. Mine børn er så sjove… De er 7 (i marts) og 9. Og de får mig til at grine hver dag. De får mig til at glemme den mor ADD situation man kan sætte sig selv i en gang imellem. De er mit liv min kærlighed.

        Me jeg har måttet lære det selv. Jeg har ikke lært at være mor af nogen. Jeg har selvfølgelig haft en mor, og hun er en skøn mormor nu. Jeg har tre yngre søstre, og de er mødre. Jeg har kvinder i familien og venner der er mødre. Men ingen kan lære dig hvordan det er. Som du skriver kan man blive forberedt. Stofbleer… Sutter, søvn, sex, samvær. Og alt det andet som starter med de andre bogstaver fra alfabetet 😉

        Såeh…. Jeg blev mor til en dreng og jeg blev mor til en pige. Og jeg var totalt chokeret og revet rundt i min grundvold

        • Reply Kamille Parsgaard 18. februar 2014 at 10:57

          Og så frøs ipaden

          • Kamille Parsgaard 18. februar 2014 at 10:58

            Men jeg har vist skrevet nok 🙂

            Kamille

        • Reply Kamille Parsgaard 18. februar 2014 at 11:07

          Åh Gud…. Overse lige alle iPad stavefejl… Sry.

  • Reply IM 18. februar 2014 at 10:28

    TAK TAK TAK for det ærlige indlæg. Jeg er i processen hvor jeg virkelig overvejer at få børn, kan mærke at det snart er tid. Eller sådan da 😉

    Når jeg hører om alle de ferier, cafeture og hvor meget frihed (ja det har jeg også hørt) man har som mor…. bliver jeg skeptisk. Jeg går også en anelse i panik, fordi jeg tror simpelthen ikke på det. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg går ind til. Jeg føler at forældreklubben virkelig er svært at spørge direkte spørgsmål til, uden at få et vagt svar.

    Jeg ved det er en gave, og jeg ved jeg bliver glad når jeg engang er mor og det hele er det værd. Men hvorfor får man ikke at vide hvor hårdt det også er?

    Jeg har nogle spørgsmål 🙂

    – Hvordan påvirker det forholdet? Jeg kan forestille mig, at man ikke har så meget “kærestetid” mere? Har man tid til hinanden og kan man få det til at hænge sammen med en helt lille en?

    – Hvordan er en almindelig hverdag på barsel? Hvor man er alene hjemme med baby hele dagen og far er på arbejde. Det er nok fordi jeg ikke er mor, men det er måske svært at få tiden til at gå nogle gange? Ender man i rutiner hvor man laver det samme hver dag?

    – Hvad med socialt liv/rejser etc. Er det virkelig så nemt at tage på cafe, ses med veninder og rejse? inden for 1. år? JEg ville ellers tro man ender i bobel – en dejlig bobel hvor man ikke har det største overskud. Men det kræver selvfølgelig at faren er god til at aflaste 🙂

  • Reply Myter om at være mor | Taburetten 18. februar 2014 at 12:13

    […] For det er en gråzone vi alle bevæger sig i, det er ikke enten eller. Som mange andre opfordrer Marie her til morgen at åbne op for den lukkede klub, som det at være mor kan syne at […]

  • Reply Tina Hoffbeck 18. februar 2014 at 13:25

    Hej Marie mor på bloggen din og i livet dit:-)

    Jeg vil gerne se billeder af de ting I går og nyder sammen som familie og måske høre små søde historier som dine børn åbner op for.

    Der har faktisk kørt lidt i medierne på det sidste om moderskabet kontra karriere kvinden.
    Danmark er et lille land, hvor vi elsker at komme hinanden i små kasser og puha straf til den som stikker ud af kassen!

    At være mor eller far til børn opfattes forskelligt fra familie til familie og fra egnsdel til egnsdel.
    Vi er jo alle forskellige med forskelligt indhold i bagagen.

    Og hvem skal bestemme hvordan rigtig moderskab skal fungere.
    Ofte tror jeg gamle rotte i faget, at vi som kvinder sætte lidt for høje krav til alt det vi vil nå ved siden af det at være mor. Vi vil være små supermødre.

    Du skal bare gøre det, som du føler er bedst og føles bedst for dig i forhold til dig selv, din mand og dine børn.Blot husk altid at få kvalitetstid frem for målbare resultater.
    Nyd hvert et sekund som mor, vær mor – den voksne – den der er der for dit barn altid – tag ansvaret og vær den stærke og støttende. Lad dit barn finde roen i, at du passer på og beskytter.
    Så skal alt det hel nok gå.

    Husk at blive god til ikke at lytte for meget på andres gode råd, hvis du ikke føler de passer til dig.
    pas på dig selv i det hele, bevar dig selv, din familie, dine børn som et rent tempel. Pas på jer.

    Tina
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

  • Reply Maria/ ruderhjerte 18. februar 2014 at 16:14

    Her står den mere på mødregruppe, babysvøm og salmesang, end caféture og events, men det er det vi har det bedst med. Jeg havde nok regnet med flere cafébesøg og lign., men har fundet ud af at vi trives bedst blandt andre i helt samme situation. Til gengæld er mange ”advarsler” ala ”bare vent…” blevet manet til jorden, og vi har en dejlig ”nem” datter, som sover stort set alle nætter igennem, ligesom vi sjældent har måttet skylde nogen skyld på tigerspring. Jeg tror jeg gik ind til moderskabet som realist og i høj grad med en plan om at tage tingene som de kommer.. (Ikke at alting ikke bliver googlet og slået op, men..) Der er så mange råd, idéer og indstillinger til hvordan man skal være mor, og deraf en masse forestillinger om hvordan det er, men jeg tror på at det er helt ok, og nok uundgåeligt, at danne sig en forestilling om moderskabet. Men så er det også bare vigtigt at vide og anerkende, at man bliver sin helt egen slags mor, og at det er helt okay.
    Det er blogindlæg som dette jo heldigvis med til at vise kommende mødre ☺

  • Reply M 18. februar 2014 at 16:25

    Som IM gør jeg mig også tanker om forælderskabet, som jeg endnu ikke er en del af. Efter både mine egne forælder og min ældste bror har gennemgået skilsmisse, er jeg faktisk lidt skrækslagen for, hvad forælderskabet kan gøre af skader. Forstå mig ret, jeg er sikker, at kærligheden til barn er uendeligt stort – Men hvad med kærligheden og “gnisten” i partnerskabet? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre om mødres (og fædres!) tanker om, hvordan man holder liv i netop kærligheden og gnisten i parforholdet, når man er blevet forældre.

  • Reply Sunesha 20. februar 2014 at 9:14

    Sjovt at komme til en blog som din

  • Reply Maria Bøg-Skov 20. februar 2014 at 12:38

    Kære Maria.
    Jeg er selv mor, men en af de ting jeg syntes er svært ved forældreskabet det er hvordan man får det til at gå op med aflevering, afhentning af ens guldklump.
    Hvordan gør i?

    Glæder mig til at læse et spændende indlæg.

    Mvh Maria Bøg-Skov,

  • Leave a Reply