Fit mor

 

foto 4Ok, det her er måske det indlæg, der har været aller aller sværrest at trykke udgiv på, så vær lige søde ved mig, ikke? På Tankeskrald.dk har Caroline skrevet et skønt indlæg om det at være glad for sin krop og at turde at sige det højt, også selvom man har 4-5 kg eller mere for meget på sidebenene.

Jeg ville ønske, at det var mig. Altså ikke at det var mig, der havde skrevet indlægget, men at jeg var glad for min krop. Det er jeg ikke og det tror jeg faktisk aldrig jeg har været. Bevares, der er da enkelte dele jeg synes er ganske ok, men sådan overordnet synes jeg faktisk at den er ret så træls den krop. Og nu er det, at den kloge læser så vil spørge, hvorfor jeg ikke gør noget ved problemet? Det har jeg prøvet, hundredevis af gange faktisk og altid med det samme resultat. Uanset hvor lavt tallet på vægten bliver, uanset hvor slanke lårene syner, eller uanset hvilken buksestørrelse jeg kan passe, så bliver jeg aldrig sådan rigtig tilfreds med det jeg ser. Det er en kamp, der udspiller sig ofte skulle jeg hilse og sige. Jeg ser anderledes ud i forhold til den gennemsnitlige dansker. Nogle vil synes at det er en force, men for mig har det altid været en hæmsko. Jeg har altid gjort alt for at kompensere for det manglende lyse hår og blå øjne ved at være så “normal” som muligt, arbejde hårdt og klare mig godt. Alt sammen for at passe ind og være god nok, og her er tallet på vægten egentlig ret ligegyldig.

Ok nu tog indlægget sig egentlig en uventet drejning for det skulle slet ikke handle om mig og mine hæmsko, men om mine nye løbesko og det faktum at mor her skal i form. Jeg er begyndt at løbe, hovedsageligt for motionens skyld, men ryger der nogle kilo, ja så skal I ikke høre et ondt ord herfra. Jeg  har investeret i app´en couch-to-5K.  Og nu 4 uger efter min start, har jeg i dag nået første delmål og løbet 30 minutter uden pause. Jeg er ret stolt! Jeg har løbet før og kunne derfor starte 4 uger inde i programmet. Er man helt nybegynder vil jeg anbefale at starte fra uge 1 og gennemføre slavisk – jeg lover, at overholder man, vil man hurtigt kunne mærke forskel. Alle kan træne til at løbe 30 minutter.

Og nu til det aller mest grænseoverskridende. Mig, uden makeup, i løbetøj og med bare arme (yikes).

foto 1

Status i dag: Højde: 1.60 – Vægt: 56,5 kg

Mål: 53 kg, slanke lår og farvel til mormor-arme.

Jeg synes virkelig at det sejeste i verden, er de kvinder og mænd, der er tilfredse med dem selv uanset højde og drøjde. Mit mål er faktisk at nå dertil, og jeg ved, at det er ikke tallet på vægten, der bliver afgørende.

Hvordan har I det med jeres krop?

2 Comments

  • Reply Heidi 7. august 2014 at 21:11

    Total sejt og cool at du gør noget ved det, nu når du ikke er tilfreds. Spejlbilledet er i hvert fald vigtigere end tallet på vægten 🙂 Så håber dine løbeture gør, at du bliver glad for at se dig selv i spejlet. Jeg har næsten altid syntes, at mine lår og hofter var for store og brede, men efter jeg fødte i foråret, er det som om at det hele passer lidt bedre sammen – og jeg passer de samme bukser som før, så måske det bare er oppe i mit hovede, at der er sket en ændring 😉

  • Reply Cecilie 15. september 2014 at 22:23

    Jeg synes da du ser fin ud

    Jeg har det ok med min krop. De dage hvor jeg synes, jeg buler lidt for meget tænker jeg, at det jo altså heller ikke er SÅ længe siden jeg havde et andet menneske boende inde i mig. Men det hjælper på tilfredsheden, at jeg ikke kunne spise den sidste måned af min graviditet og at min baby ikke altid levner plads og tid til, at jeg kan spise (eller tage bad eller kontaktlinser på eller børste tænder)

  • Leave a Reply