Festlige fastelavnsboller – i en næsten fedtfattig forklædning

I morgen er det jo fastelavn og en af de bedste grunde til at bage, for man kan jo ikke holde fastelavn uden lækre hjemmebagte fastelavnsboller.

Jeg vil gerne slå et slag for denne fedtfattige version. De indeholder ingen smør, men smager stadig helt fantastisk.

Til 16 fastelavnsboller

50 gram gær
0.5 dl vand
2 dl mælk (jeg bruger skummetmælk)
1 æg
2 spsk olie
0.5 tsk kanel
500g hvedemel
Creme
2 dl mælk (jeg bruger skummetmælk, men jeg tror sødmælk vil være rigtig lækkert)
1 æg
2 spsk sukker
Kornene fra 1 stang vanilie
3 tsk mel

Lun vand og mælk og rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser (hold lidt mel tilbage) og ælt dejen godt. Lad dejen hæve tildækket i ca ½ time.

Lav kagecremen imens.
Pisk alle ingredienserne sammen i en lille gryde. Bring blandingen i kog under piskning. Kog cremen stadig under piskning til den bliver tyk. Tag den af varmen og lad den køle af.

Slå dejen ned og ælt den godt igennem. Del dejen i to lige store dele. Rul hver del ud til en firkant på ca 30 x 30 cm. Del hver firkant i 8 lige store firkanter. Læg kagecreme og evt. marmelade på hver firkant og saml de fire hjørner. Jeg samler alle 8 hjørner og presser godt sammen så de er helt lukket. Sæt bollerne på en bageplade med lukningen nederst.
Lad bollerne efterhæve ca. ½ time. De pensles med sammenpisket æg og mælk.

Bages midt i ovnen ved 200 grader i 12-15 minutter.

Køl fastelavnsbollerne af og pynt dem glasur og krymmel.

…. og hvis jeg ingen boller får så laver jeg ballade.

(Visited 4 times, 1 visits today)

2 Comments

  • Reply Nanna 7. februar 2014 at 9:49

    Hej Marie. Jeg har ikke decideret brugt din opskrift på fastelavnsboller -b jeg har fundet en norsk opskrift på skolebrød, hvor der er plads til dobbelt så meget creme 😛 – men wauw, hvor er din creme dog fantastisk! Jeg har en meget fedtfølsom mave, der ikke er begejstret for uhæmmede mængder æg, og der er din opskrift altså bare god! Tusind tak siger både min mave og jeg 🙂

    • Reply mariemarolles 12. februar 2014 at 21:00

      Hej Nanna

      Tusind tak for din søde kommentar! Dejligt at cremen kunne bruges. Og så må jeg vidst også snart lave en portion mere;)

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.