Feriebarn

Som den eneste i vores lille familie har Kamille fået sommerferie. Det har været et meget svært puslespil i år da manden kun har fået 2 ugers ferie i august. Vi holder derfor lidt forskudt ferie og får kun 1,5 uge sammen i denne her omgang. Selvom vi rigtig gerne ville have 3 uger sammen har vi prioriteret at Kamille får fri i uge 29 og 30 hvor vuggestuen har lukket så hun ikke skal i gæstepasning. Og så får hun faktisk 4,5 uges sommerferie, ikke dårligt.

Den lille mus tager derfor forskud på ferien med 3 dage hos farmor og farfar inden jeg går på ferie med hende på torsdag. Jeg er sikker på at hun hygger sig helt vildt og nyder forkælelse i stor stil, men hold op hvor er det mærkeligt at være hjemme før og efter arbejde uden hendes selskab. Vores hjem føles lige pludselig meget tomt og stille. Når det er sagt, så er det ikke dårligt med et par nemme arbejdsdage og med tid til løb, nem mad og søvn. Jeg er for en gangs skyld 100% ladet op og klar til ferie.

1 Comment

  • Reply Camilla K C 15. juli 2014 at 13:15

    Kender godt følelsen – vi har sendt pigerne på ferie i 14 dage med mine svigerforældre for at vi kunne få ferie halløjet til at gå op. Det er virkelig underligt, men vi gør også vores bedste til at nyde den “frihed” vi har fået i 2 uger.

  • Leave a Reply