Farvel til Marie Marolles

Det her er et af de indlæg jeg er startet forfra med at skrive gang på gang. For hvordan formulerer man, på bedst mulig vis, at man lukker og slukker? Og kan man overhovedet trykke på udgiv?

Det er skisme svært kan jeg godt love for. Det er altid svært at sige farvel, men nogen gange er man nødt til at lukke en dør for at åbne en anden. Som jeg tidligere har skrevet er man nødt til at gøre sig nogle tilvalg og fravalg. Eller, det er jeg nødt til, for jeg kan simpelt ellers ikke nå de ting jeg gerne vil med døgnets 24 timer.

Jeg har længe overvejet bloggens fremtid og haft svært ved altid at (gen)finde motivationen. Det skyldes nogle personlige ting jeg ikke har berørt her på bloggen. Vi har haft en lille og nu urealiseret drøm om alligevel at gå fra 3 til 4 – en drøm vi ikke længere har og forfølger. Men det betyder at vi har brugt rigtig mange år, timer og tanker på at tale om børn og det, der kan blive. Faktisk har det været et emne i snart 6 år. Det er altså mange år hvor man gør sig nogle forestillinger man, i bund og grund, ikke er herre over om fremtiden. Hvis man ikke har prøvet det, tror jeg det er umuligt at vide, hvor hårdt det er. Det er benhårdt og opslidende. Vi har derfor nu truffet en beslutning, en beslutning som er vores og som vi har det godt med. Vi forbliver en familie på 3, men efter vores mening, verdens bedste lille familie.

Jeg har det rigtig godt med den beslutning, den har været svær at tage, men den er helt rigtig. Det betyder også at vi nu kan forfølge nogle andre drømme, der har været sat på standby. Jeg har sat mig nogle nye mål for min krop, mit løb og mit arbejde og jeg knokler benhårdt for at det nå det jeg drømmer om. Jeg er godt på vej og det føles fantastisk endelig at realisere nogle ting, der har været tilsidesat.

Marie Marolles har været en fantastisk bekendtskab og den har givet Kamille og jeg utrolig meget. Derfor vil jeg også gerne sige et kæmpe stort TAK, både til de søde piger på Petit Podium, til samarbejdspartnere og sidst men ikke mindst, jer mine søde læsere

TAK for denne gang, måske vi ses derude på den anden side af skærmen. Det håber jeg.

11 Comments

  • Reply Marina 30. oktober 2014 at 21:23

    Du bliver savnet, Marie…

  • Reply Ida 30. oktober 2014 at 21:47

    Det er rigtig ærgeligt, synes jeg, men hvis motivationen og inspirationen ikke er der, ja så er det ikke ret skægt at have en blog at passe. Det lyder som nogle store beslutninger og ikke mindst følelser, I har gået og tumlet med, og jeg bliver igen mindet om, hvor uretfærdigt det er, at det ikke er alle forundt at få de børn, de drømmer om. Dejligt for jer, at beslutningen nu er truffet og I har fundet ro ved jeres nuværende familiekonstellation.

  • Reply Manja // manjachavy.com 30. oktober 2014 at 21:59

    Tusind tak for denne gang, Marie. Det var skønt at have dig boende. Alt det bedste til dig <3

  • Reply Marlene Høj 31. oktober 2014 at 7:34

    God vind fremover!

  • Reply Lene B. 31. oktober 2014 at 10:38

    Tillykke med din beslutning. Man skal altid gøre hvad der er bedst for en selv og følge ens intuition. Rigtig meget hel og lykke med jeres nye planer for fremtiden. Måske du kender Sofia Manning & Mie Kaae’s bog “Hvad vil du virkelig”? rigtig interessant læsning. måske du kan finde inspiration – bogen blev slugt på få dage – hun er en vandvittig dygtig coach,som jeg bruger meget. Du er meget velkommen til, at kigge forbi min blog og læse om hende her:

    http://justlove2ndhand.blogspot.dk/2014/02/lkre-plsehorn-og-lidt-om-sofia-manning.html

    Billederne på min blog var før jeg fik et andet kamera, så de er ikke i top, men mere læsningen du skal fokusere på. :0) welcome to follow – når du har tid og lyst.

    Smil Lene B
    http://justlove2ndhand.blogspot.dk/

  • Reply Maria Bøg-Skov 31. oktober 2014 at 23:14

    Er ked af at hører din beslutning.
    Har fuldt med siden 2012, men forstår dig godt.
    Tak for en fantastisk blog.
    Håber at livet behandler dig og din lille familie godt.
    Kram en fast læser, Maria Bøg-Skov.

  • Reply Ida 1. november 2014 at 13:24

    Øv hvor ærgerligt, men jeg kan sagtens forstå dig. Pøj pøj fremover også håber jeg vi ses ude i den rigtige verden igen.

  • Reply Linda Abrahamsen 1. november 2014 at 21:30

    Lidt øv herfra, for jeg har virkelig nydt at følge med på bloggen.
    Men jeg forstår det også godt hvis lysten til bloggen er ikke der mere.
    Man har jo lov til at håbe at du får lyst til at blogge igen senere : – )
    God vind fremover til dig og din familie.

  • Reply Maja 3. november 2014 at 14:33

    Hvor ærgerligt, kommer til at savne din blog. Meget nede på jorden og det er der brug for. Men jeg forstår prioriteterne. God vind. Håber du kommer tilbage en dag.

  • Reply Maria 3. november 2014 at 20:35

    Tusind varme kram og tanker herfra, kh M

  • Reply Mor til 2 | Marie Marolles 10. august 2016 at 7:38

    […] jeg skrev det her indlæg for snart 1,5 år siden, er der sket rigtig meget i vores liv. Vi skal nemlig være forældre igen […]

  • Leave a Reply