Det er hårdt at blive storesøster


Elsker mor mig kun op til månen nu? 

Det er en sætning, der bliver ved med at gentage sig i mit hoved. Vores søde store pige kæmper virkelig med vores nye familiekonstallation og hun tænker tanker jeg ikke troede var muligt. Det er altså ikke nemt at være knap 5 år og blive storesøster. 

Hun har glædet sig til lillebros ankomst i mange mange måneder, hun har ønsket sig en bror eller søster i en uendelighed og vi har forsøgt at forberede hende på omvæltningen. Men alt det er ligegyldigt nu. Hendes verden er blevet vendt fuldstændig på hovedet. Hvad må man som storesøster, hvorfor skal far også skifte lillebror, elsker mine forældre mig stadig lige så højt som de plejer og jeg kan blive ved. Alt ses igennem nye øjne og hun har ondt indeni.

Vi forsøger at støtte hende så godt vi kan og vise hende at vi elsker hende mindst lige så meget som før, men mit mor-hjerte gør virkelig ondt. Jeg ville ønske jeg kunne lindre hendes smerte på en måde, der har øjeblikkelig virkning, men det kan jeg desværre ikke. Av av av. Jeg glæder mig til min lille solstråle igen er glad og tilpas i sin nye rolle.

1 Comment

  • Reply Sanne 28. september 2016 at 7:40

    Stakkels lille pus.

    Her er det gået super godt. Knægten nægter stadig at tro på, at han også bliver træt af hende. Fra start har vi gjort meget ud ad at fortælle ham hvor vanvittigt højt vi elsker ham – og hans søster. Jeg sørger for at han føler at det ikke kun er hende der kommer først. Så nogle gange siger jeg ex højt “nu må du vente K, mor læser godnathistorie for S” – så føler han at han også i handlingen er elsket.

    Overbevis hende om jeres kærlighed og lad hende elske sin nye lillebror. Hun skal ikke føjes – men få lov til at Være dem og næsten skoleklar

  • Leave a Reply