Det er faktisk også ok

20131008-212811.jpg
at ELSKE at være mor!

Der hersker en eller anden fællesskabsfølelse i blogland – en fællesskabsfølelse hvor man samles om, at amning er hårdt og at morskabet er svært og først elskes med tiden. En fællesskabsfølelse, der forekommer mig så stærk, at det pludselig er tabu at elske netop ovenstående.

Ja amning er svært og tager tid at lære, og ja, det at være mor er den vigtigste rolle de fleste kvinder får og derfor også den mest krævende. Men helt ærligt, hvem har nogensinde lovet at det skulle være nemt hele tiden.

Først til amning. Jeg har aldrig overvejet om jeg skulle amme. For mig har det aldrig været et valg. Hvis jeg kunne (og det antog jeg, at jeg kunne) så var det også det jeg skulle. Og det gjorde jeg så fuldt ud i 5 måneder og indtil krudtuglen var 10 måneder. De første 2-3 uger skulle amningen etableres, men derefter var det problemfrit og virkelig nemt. Ingen flasker, der skulle steriliseres og vand der skulle koges. Mad lige ved hånden, hver dag og alle steder. For os var amningen 100% det helt rigtige og jeg er taknemmelig over, at det kunne lade sig gøre.

Og så til mor-skabet. Så længe jeg kan huske har jeg ønsket at være nogens mor, at være krudtuglens mor. Det er det mest givende og fantastiske jeg har kunne forestille mig, og det har absolut ikke skuffet.

Da vi gik i behandling for barnløshed, slog tanken om, at jeg måske ikke kunne blive nogens mor mig næsten ihjel. Det er den rolle jeg ser mig selv allermest naturligt i. Derfor var det måske også nemt for mig at blive mor. Jeg stoler på, at jeg er den bedste mor jeg kan være for krudtuglen og jeg har elsket hvert sekund. Det er er lige der midt i mor-skabet, at jeg hviler allermest i mig selv.

Og JA, jeg synes også det kan være pisse hårdt at stå op kl. 5 om natten, at skændes med en trodsig 2-årig, at gå rundt og rundt med en lille baby der græder og græder osv.

Men jeg ELSKER at være mor og jeg har elsket hvert sekund af rejsen.

Hvis du stadig har oplevelsen til gode så GLÆD dig. Det er det mest livsbekræftende man kan forestille sige at få et barn og se det vokse og udvikle sig. Større bliver det ikke (også hvis man ikke elsker det fra dag 1)!.

Jeg vil gerne understrege, at jeg har fuld forståelse for de mødre, der synes amning er lort, de mødre der vælger flaske af den ene eller anden grund, og for de mødre, der ikke elsker mor-rollen fra dag 1. Vi er heldigvis alle sammen forskellige og kommer også ind i morskabet på hver vores måde og med hvert vores barn. Jeg synes bare, at der også skal være plads til, at råbe højt, at man elsker at være mor. Lige der må janteloven gerne smutte af h…… til.

30 Comments

  • Reply Mette S 9. oktober 2013 at 10:08

    Hvor er det fantastisk læsning og super skrevet. Dejligt at, som du selv skriver, læse om det fantastiske ved at være mor. Jeg er fuldstændig enig med dig. Har en datter på 4 måneder og ELSKER alt ved det – inkl. amningen.

    I mange år har jeg søgt efter meningen med livet og min plads i verdenen. Den mening og plads fandt jeg endelig den dag jeg fødte Karla.

    Ubetinget kærlighed er det bedste (Skarpt fuægt af at se min mands store kærlighed til fars pige;-))

    Hav en dejlig dag.

    Kram

    • Reply mariemarolles 9. oktober 2013 at 20:25

      Kærlighed mellem far og datter – det er så smukt og fint!

  • Reply Lisbeth 9. oktober 2013 at 11:00

    AMEN!
    Jeg har det på præcist samme måde Marie, og jeg synes faktisk også nogle gange, man bliver helt bange for at sige det højt, fordi folk så enten mener, at man skal prale, at det ikke kan passe eller at man skal slå dem oven i hovedet med at de synes, det er hårdt.

    • Reply mariemarolles 9. oktober 2013 at 20:27

      Det er lige præcis det. Jeg er så ked af janteloven når det kommer til det at være mor. Jeg elsker det og jeg synes altså helt ærligt også at jeg er ret god til det. Det er faktisk det jeg er aller bedst til og det vil jeg altså ikke have dårlig samvittighed over.

  • Reply Cecilie 9. oktober 2013 at 12:18

    Dejligt! -Fedt indlæg! 🙂
    Hvor er det skønt at få lov at være sig selv, i både det man elsker og det man har det svært med. De to ting behøver jo egentlig at være modsætninger…
    Som mor til 5 børn, er et af de spørgsmål jeg først møder: ” Men er det ikke hårdt!?”
    Og jo det er det da, men det hårde forsvinder helt i baggrunden for alt det godt, skønne, fantastiske.
    Jeg synes det er niice at have 5 børn og en modeblog også selvom det er kræver noget arbejde 🙂

    Mvh Cecilie
    http://blog.fashionmom.dk/

    • Reply Cecilie 9. oktober 2013 at 12:19

      *Behøver jo IKKE at være modsætninger! 🙂

      • Reply mariemarolles 9. oktober 2013 at 20:27

        Hvor er du en sej mor med 5 lækre unger!

  • Reply Louise 9. oktober 2013 at 13:00

    LIKE!

  • Reply lise 9. oktober 2013 at 13:47

    Dejligt, du ’siger det højt’ Er heldigvis helt enig med dig; at være mor er det fedeste i verden 🙂

  • Reply Line / Linsens 9. oktober 2013 at 14:01

    Jeg er fuldstændig enig med dig, jeg elsker at være mor! Jeg har ikke tænkt over at det ikke skulle være den generelle holdning i blogland, men nogle gange er man måske bare bedre til at brokke sig, end at fortælle de gode historier!

    Jeg kan så meget nikke hele vejen gennem dit indlæg.

    Vi var også i fertilitetsbehandling og den kamp er helt sikkert hård og også her mistede jeg håbet på at jeg nogensinde fik lov at opleve det.
    Den dag min søn blev født var den lykkeligste dag i mit liv, jeg elskede at være mor fra første dag.

    Amning kørte også som smurt for mig og jeg elskede det! Faktisk var det for os sværer at stoppe med at amme, jeg ventede hele tiden at han selv ville sige stop, men den lille sugemale blev ved til han var 20 mdr. og her stoppede vi kun fordi vores fertilitetslæge sagde at det var nødvendigt hvis vi ville have nr. 2!

    Min søn var ikke ret gammel før folk begyndte at spørge til hvordan han tog sutteflaske? Øh, sutteflaske, jeg ammer! Jamen, så jeg kunne komme lidt ud for mig selv, gå på cafe!
    Du skal da prøve at amme ud, så du kan være dig selv!
    Jeg havde på ingen måde behov for at skulle ud og realisere mig selv og gå på cafe, det havde jeg jo haft rig mulighed for i de tre år vi kæmpede for at få en baby! SÅ jeg blev trodsig og min søn har aldrig haft en sutteflaske i munden!

    At andre har behov for disse ting er helt okay med mig, vi er jo alle forskellige, jeg vil også bare have ret til at det ikke er mit behov.

    Jo selvfølgelig kan det være hårdt at være mor, men det giver også bare så meget glæde hver dag, der klart opvejer det sure.
    Jeg elsker at være mor og jeg glæder mig til at jeg om en månedstid (plus/minus) bliver mor igen:)

    • Reply mariemarolles 9. oktober 2013 at 20:28

      Tillykke med nummer 2, der er på vej:)

  • Reply Henriette Lund 9. oktober 2013 at 14:32

    Rigtig dejligt og vigtigt indlæg 🙂 når jeg fortæller om min fuldstændig problemfri graviditet, fødsel og fantastiske ammeforløb hvor fløden bare strømmede ud kan jeg også komme til at føle mig helt blærerøvsagtig!

    • Reply mariemarolles 9. oktober 2013 at 20:28

      Tjek, tjek, tjek! Men jeg synes virkelig det er så vigtigt også at dele de gode historier – ellers tror mennesker uden børn jo at det hele er så forfærdeligt.

  • Reply Camilla 9. oktober 2013 at 14:43

    Jeg elsker også at være mor samtidig med at jeg synes det har været super hårdt. Min datter skreg rigtig meget i de første 6 måneder og jeg har ammet hende næsten konstant i de første 3 måneder. Derfor var det utrolig hårdt. Men jeg synes ikke det ene udelukker det andet.

    • Reply mariemarolles 9. oktober 2013 at 20:30

      Lige præcis. Jeg tror også at det hænger sammen med forventninger til det hele.

      Forventer man, at det er nemt hele tiden, ja så bliver man jo skuffet. Det er skide hårdt af og til, men det er jo at forvente og helt ok:)

  • Reply Amanda 9. oktober 2013 at 16:37

    Super godt indlæg. Det er så vigtigt, at man ikke går rundt og antager, at alle andre ser på mor-rollen som en selv. Jeg elsker at være mor, og jeg elsker min datter. Men jeg elsker ikke følelsen af magtesløshed, når hun er helt utrøstelig eller ikke vil spise (hvilket har været et problem altid). Jeg elsker heller ikke mig selv, når jeg er fuldstændig træt og mangler overskud, men det er bare nogle gange sådan landet ligger, når man er mor. Men det har ikke noget med mor-rollen at gøre – det har bare noget at gøre med, at man pludselig får vendt op og ned på sin vandte verden.

    Jeg havde en spontan abort inden vi fik Augusta (som nu er 6,5 mdr), så jeg glædede mig også vanvittigt meget, da det endelig lykkedes at blive mor. Jeg havde set frem til det. Men dermed ikke sagt, at jeg ikke synes det har været hårdt engang imellem.

    Men jeg beundrer virkelig jer mødre, som bare tager det hele i stiv arm og elsker det sure såvel som det søde. Gid alle mødre havde det sådan! 🙂

    Amanda

    • Reply mariemarolles 9. oktober 2013 at 20:31

      Jeg elsker absolut heller ikke det hele, hele tiden.

      Men jeg elsker virkelig at være mor!

  • Reply Trine 9. oktober 2013 at 17:26

    Nu er det jo nok ikke mig der skal kommentere på dit dejlige indlæg. Ikke når jeg har etableret en blog på hele det grundlag, at alt netop IKKE var så sukkersødt som det så ud.

    MEN! Jeg synes nu, at det er skønt med ærlighed, og med det mener jeg også at der skal være plads til ærligheden. Og jeg kan godt forstå at du har følt, at der ikke har være ‘plads’ til lykken i blogland. Det kommer selvfølgelig an på hvor man færdes, men du har helt sikkert ret i, at der hersker en form for ’sig nu hvordan du VIRKELIG har det’-bølge. Og jeg har om nogen bidraget til det.

    Men jeg har også elsket at berette om de glade stunder. For det er der de står stærkest! Midt i lorten.
    Og jeg elsker dit indlæg. Først og fremmest fordi du er glad, men også fordi det ikke emmer af mudderkast mod de mere skeptiske typer (LÆS:MIG) og dit indlæg gør mig glad fordi, at der jo er plads til alle. Både når det kommer til følelser men også når det kommer til at sige dem højt 🙂

    • Reply mariemarolles 9. oktober 2013 at 20:36

      Jeg er så glad for at du vil kommentere!

      Jeg synes faktisk at det stråler ud af dig hvor meget du elsker at være mor til A – også selvom du ikke elsker morskabet ubetinget. Det tror jeg kun er naturligt med jeres forhistorie ligesom det omvendte er naturligt med vores.

      Jeg synes at alle mødre er de sejeste – også dem, der giver flaske fra dag 1 og dem. der ikke synes det er verdens fedeste at være mødre hele tiden – så længe man elsker at være mor til lille x eller lille y, så behøver man ikke særlig meget mere i min bog. Hey, vi har jo alle sammen været gravide og født et barn. Det i sig selv sætter pluspoint nok i bogen til et helt liv.

  • Reply MORSKAB. | LORTEMOR 9. oktober 2013 at 20:06

    […] Marie Marolles har lige skrevet om det. Om at elske at være mor. Det er et dejligt indlæg, som I klart burde læse! […]

  • Reply Christel 10. oktober 2013 at 19:37

    Kære Marie Marolle!
    Hvor blev jeg glad helt ind i hjertet da jeg læste din blog! For du beskriver lige præcis den følelse, jeg har og har haft inde i mig i den tid, jeg har ventet på og været Johans mor!
    Vi har også været gennem fertilitetsbehandling, og at stå der med en positiv test, køre fra Esbjerg kanten til Skejby for at få taget den famøse “er jeg mon gravid” blodprøve, sidder hos frisøren og får den bedste og længst ventede besked, du skal være mor.
    JEg har været SÅ klar i mange år, og måske er det netop derfor, at jeg ikke på noget tidspunkt har tænkt, at det her det orker jeg ikke. Jeg ELSKEDE at amme, også selvom det var hver anden tredje time om natten, helt ind til han var omkring 8 mdr…..
    Ville vel egentlig bare sige, at jeg ELSKER at være mor, og jeg håber at Vorherre sender os lidt hjælp så Johan ikke forbliver enebarn…. Men ellers så får han alt det vi kan give ham af kærlighed og omsorg!
    God dag til dig!!!

    • Reply mariemarolles 10. oktober 2013 at 22:32

      Jeg krydser fingre for jer:) og tusind tak for din søde kommentar!

  • Reply Marina 10. oktober 2013 at 22:15

    Blogland bliver enig med sig selv om så meget og måske er det også som flere skriver sådan lidt en reaktion på alt det der ser for rosenrødt ud. Faktum for mig er at mine børn tager min hånd og følger mig steder hen jeg aldrig var kommet alene. Det er der ingenting der kan konkurrer med.

    Iøvrigt starter det der virkeligt er hårdt i morskabet for de fleste først nogle år inde i skoletiden, men det ændre stadigt ikke på at det er den der selvforglemmende kærlighed der virkeligt skaber glæde.

    • Reply mariemarolles 10. oktober 2013 at 22:31

      Jeg tror faktisk det er lige præcis det, der får mig til at stejle lidt. At elsker man noget så er det lyserødt. Hvorfor kan det sure og det søde aldrig gå hånd i hånd. Hvorfor skal alting altid være enten eller. Mit morskab er langt fra perfekt og lyserødt, men jeg elsker det alligevel…

      • Reply Marina 11. oktober 2013 at 8:41

        Du har helt ret. Det at elske noget, at være passioneret omkring noget, må vel være selve essensen og det uanset om det er franske film, børn eller noget helt tredje. Alligevel er der mange ting man godt kan elske uden at det betragtes som lyserødt, men når det kommer til familie og børn er det anderledes. Det er faktisk tankevækkende. Måske er det netop, fordi det er så vigtigt og fordi det altid er komplekst med op og nedture. Nogle ser måske nedturerne mest, andre gør mere ud af opturene. Endelig skal man heller ikke være blind for at der er meget forskeld på børn. Nogle børn er super nemme at være gode mødre for, med andre er det langt mere krævende.

        Jeg går sjældent op i holdningen i blogland. Jeg elsker danske blogs og det at jeg får lov at følge lidt med i manges liv, men jeg prøver til stadighed at holde fast i min egen holdning når det hele skal tapeseres med en eller anden trend.

  • Reply Østfronten 11. oktober 2013 at 10:34

    Overordnet set elsker jeg Bean og jeg har også i mange, mange år vidst, at jeg gerne ville være mor. Jeg glæder mig dagligt over det – men af og til har jeg også brug for et break og en pause fra det hele.

    Fx da hun græd 7 timer i døgnet de første 4,5 måneder. Eller ikke vil sove. Eller er vred over livet og det hun ikke kan endnu og raser ud på mig hver dag i en uge.

    Jeg elsker at være mor, men ikke hele tiden og ikke altid. Og der skal helst være plads til alle nuancerne, som du selv skriver.

    Det er ikke alle, der KAN amme. Heller ikke selvom de prøver af alle kræfter. I andre dele af verden og tidligere herhjemme overtager slægtninge amningen – eller barnet risikerer i sidste ende at dø af sult. Det er ikke alle, der KAN føde ‘naturligt’ eller vil det. Det er også ok. Oplyste valg og personlig integritet er det vigtigste.

  • Reply Kathrine 12. oktober 2013 at 3:41

    Hej:)
    Har først lige fundet din blog nu. Jeg elsker det her indlæg! Vi hører alt for ofte om, hvor krævende og udmattende det er at være mor. Der skal bestemt være plads til, at man også jubler og priser den store rolle man har fået. Det ER fantastisk at være mor. Jeg elsker det også, selvom det kan være drønhårdt. Man får så meget igen, og føler sig som den sejeste i hele verden, når ens unger erklærer deres kærlighed til én. Det er det dejligste!
    Tak for at bidrage med en masse mor-glæde og positivitet:)
    Kh. Kathrine

  • Reply Anna Engbæk 15. oktober 2013 at 22:58

    Åhh endelig! En, der tør frem og siger det højt. Dem omkring mig, tror jeg lyver når jeg siger at jeg elskede det at være mor fra dag 1 – at jeg ikke syntes noget som helst af det har været træls. Ja, jeg kan godt være træt ind i mellem og der er også nogle stunder, hvor det hele kan gå i hårknude. Alligevel vil jeg sige at det at blive -og være mor er det bedste, der nogensinde er sket mig og jeg elsker det – det hele.

  • Reply Dage som idag…. | Bastabum 16. oktober 2013 at 22:44

    […] lidt i forlængelse af meget fine og ærlige indlæg hos Marie Marolles og Lortemor, som jeg har læst med stor respekt, og specielt på grund af dage som idag, er nok […]

  • Reply Lige præcis!!! | Blondine mor 8. april 2014 at 14:02

    […] Synes det her indlæg hos Mariemarolles er SÅ godt, og kunne ikke være mere enig! http://mariemarolles.com/2013/10/09/det-er-faktisk-ogsa-ok/?utm_source=rss&utm_medium=rss&ut… […]

  • Leave a Reply