Det aller sidste indlæg om søvn

Jeg har været i gang med det her indlæg i flere omgange. For, jeg havde sådan håbet, at jeg kunne indlede med, at nu sover vi godt om natten. Men, det gør vi altså stadigvæk ikke. Den lille fyr synes nemlig at han skal ammes hver 2.-3. time om natten. Av, det er ved at være hårdt for moren, der efterhånden trænger rigtig meget til at sove mere end 2-3 timer af gangen. Jeg er T.R.Æ.T. 

Men ikke mere om søvn, eller manglende søvn her på bloggen. Jeg tror på, at man er nødt til at fokusere på de positive ting, og så er det jo på med ja-hatten. Og på ja-siden så er nat for Oskar fra 19-06. Hvilket betyder, at vi har voksen tid om aftenen – altså i hvert falt indtil 20.30 hvor jeg går i seng for tiden. Hver aften med den optimistiske tro på, at i nat sover han nok 5-6 timer i streg. En eller anden dag, så går det i opfyldelse, og jeg er sikker på at 2017 bliver året hvor vi skal sove igennem (har du hørt det Oskar?).

Og hvordan går det så ellers her i barselsland. Det går. Jeg er nok ikke typen, der elsker at gå hjemme på barsel. Jeg savner mit arbejde og mine dejlige kolleger og glæder mig faktisk til barslen er forbi. Jeg glæder mig ikke til at begge børn skal have lange dage i institution igen, men jeg glæder mig virkelig til at få min almindelige hverdag tilbage. Det skyldes ikke mindst at denne barsel er langt fra afslappende. Jo jeg får da drukket lidt kaffe foran Godmorgen Danmark, men det meste af min tid går med at få Oskar til at sove mere end 28 min. af gangen om dagen, underholde max når han er vågen, vaske tøj og lege med Kamille når hun kommer hjem. Så er det altså mere “fri” at sidde på job skulle jeg hilse at sige.

Men nøj hvor er han dejlig, den lille krævende fyr. SÅ dejlig, og det opvejer heldigvis det meste.

En lille status på Oskar som meget snart bliver 5 måneder

  • Han vågner stadig hver 2.-3. timer for at spise om natten
  • Vi er startet på grød og han ELSKER det. Gerne kartoffelmos, risgrød og gulerodsmos, der er favoritterne
  • Han har virkelig fået øjnene op for Kamille, der kan få ham til at grine bare ved at kigge på ham
  • Han skal underholdes hele tiden eller bliver han sur og klager
  • Han elsker at sidde med lidt støtte i barnevognen og kigge ud på verden
  • Han er nu 66 cm og hele 8 kg

Og så er jeg endelig gået i gang med planlægning af barnedåb.Meget mere om det.

Kan I have en dejlig dag derude. Indtil videre har Oskar sovet 35 min. i barnevognen (HURRA) – krydser fingre for at han tager mere end 1 time uden gåtur.

No Comments

Leave a Reply