Delt 1. plads

Jeg sidder pt. alene på sofaen med benene oppe og pc´en i skødet. Det er nemlig manden, der putter i dag selvom det faktisk er “min” dag. Krudtuglen er kommet i en far-fase, der indtil videre har varet en uges tid. Det er far, far, far hele tiden, og selvom det unægteligt er dejligt at sidde med benene oppe, føler jeg mig også lidt udenfor. Det er total irrationelt og barnligt, det ved jeg godt, for når alt kommer til alt er det jo fantastisk at far og mor skiftes til at være favoritter.

Billederne er fra i går morges, hvor jeg inden en lang dag skulle have lidt nye billeder til telefonen, på den måde har jeg krudtuglen lidt tættere på når jeg savner hende. De fine shorts og cardiganen har hun fået i gave fra POMPdeLUX. Hun er en heldig lille krudtugle og især de fine shorts er hurtigt blevet en favorit herhjemme.

Og nu blev der ro deroppe! Rigtig god aften til jer – min bliver tilbragt lige her på sofaen.

No Comments

Leave a Reply