Chokoladeballaden ala Rolle
Det var nærmest uundgåeligt. Efter at have læst og set uendelig mange billeder af Annes lækre Chokoladeballade måtte jeg selv forsøge mig.
Det blev til et tvist med hvid chokolade og hakkede mandler. Og mums, den skuffede bestemt ikke.
Lad mig dog advare dig kære læser – den er tung, meget tung, og kan få selv den største chokoladeelsker ned med nakken.
Du skal bruge:
200 gram mørk chokolade af god kvalitet
200 gram smør
250 gram sukker
5 æg (let sammenpisket)
20 gram hvedemel
100 gram hvid chokolade (gerne mere)
50 gram hakkede mandler
Tænd ovnen på 180 grader.
Smelt smørret i en gryde og tilsæt den hakkede mørke chokolade. Rør rundt indtil chokoladen er smeltet.
Tag gryden af varmen og rør sukker i. Køl lidt af og tilsæt æggene lidt ad gangen.
Vend til sidst mel og hvid chokolade i.
Hæld dejen i en ca. 20-22 cm rund form foret med bagepapir. Drys med de hakkede mandler og bag kagen i ca. 25 minutter.
Kagen skal føles lidt ubagt når den tages ud. Sæt det på køl til dagen efter.
4 Comments
NAM NAM NAM 🙂
Så har du ikke mødt mig… Tror jeg kan klare selv den tungeste chokolade kage(0:
Jeg “liker” lige det her indlæg, for hold da op hvor ser den lækker ud – mavepinelækker ; )
Så er den bagt og smagt – halløj den er lækker! MUMS! Takker for endnu en god opskrift:-)