Balance

Nogen gang får jeg lyst til at vende ryggen til hele verden og kun have fokus indad. Altså ikke ind i mig selv, men ind i min familie og inden for vores hjems 4 vægge.

Det er som oftest når tingene udenom mig bliver ekstra hårde og krævende, at jeg får lyst til at trække stikket, lukke ned og kun gøre det, der gør mig 100 % rolig og glad, det, der ikke kræver noget af mig og som ikke har deadlines og giver mig en klump i halsen. De sidste måneder har jeg haft en konstant klump i halsen og en følelse af ikke rigtig at gøre tingene godt nok. Jeg har løbet stærkt for at nå det hele og det har været virkelig hårdt.

De hårde perioder sætter altid en milliard tanker i gang hos mig fordi de tvinger mig til at prioritere og revurdere de valg jeg har taget og tager, ikke kun mig selv, men også for min familie som altid påvirkes både direkte og indirekte som konsekvens heraf.

Denne gang har bloggen stået for skud. Jeg må indrømme, at jeg havde mistet gejsten fuldstændig imellem daglige konkurrencer og sponsorerede indlæg. Det var lige pludselig ikke lyst og hobby at drive blog, men arbejde og konstante forpligtelser hængende over hovedet. Det har taget pusten fra mig.

Jeg kan dog mærke at lysten vender lige så stille tilbage og det er så skønt! Jeg er på så mange måder ikke klar til at sige farvel til bloggen, men den skal afspejle mig og være min lille ”baby” som jeg plejer af lyst og kærlighed og ikke på grund af sur pligt.

Derfor kære læser, den kommende tid vil I ikke få en masse konkurrencer og indlæg skrevet for andre.

I vil i stedet få indlæg om mig, krudtuglen, vores hverdag og de ting, sager og mennesker, der gør os glade og som giver energi, og indlæg som er skrevet 200 % af lyst.

Jeg håber og tror på, at det også giver de bedste indlæg til jer.

Endnu engang TAK fordi I er der og læser med.

2 Comments

  • Reply Linda Abrahamsen 9. januar 2014 at 17:02

    Hejsa.

    Jeg vil da være ked af det hvis du opgav din blog. Jeg synes det er så hyggeligt at læse din blog og læse om din datter Kamlle, så jeg håber du vil blive ved med at skrive her inde.

    MVH Linda : – )

  • Reply Marina / cand.mor 9. januar 2014 at 20:19

    Sikke et dejligt indlæg, Marie. Ægte, ærligt og en ret præcis beskrivelse af mig pt. Du siger det så godt, og ja, december var lidt hård rent blogmæssigt, men nu er januar kommet, vi går mod lysere tider, og bloggeriet bliver rent lystbaseret.

    Kram til dig

  • Leave a Reply