Fredag med farvel

PicMonkey Collage

I går måtte vi sige farvel til Kamilles små venner i Trekløveret! På mandag starter der nemlig nye eventyr for den lille dame når hun starter i den nye vuggestue, hvor hun også skal fortsætte i børnehave om 6 måneder. Det var med ondt i maven og tåre i øjnene at vi hentede hende for sidste gang i de vante omgivelser. For udover et farvel til vante omgivelser så var det også et farvel til krudtuglens første veninder. Er de ikke bare søde som de giver kram og kys?

Vi besluttede os for at resten af fredagen skulle være fyldt med hygge og kvalitetstid og i bedste familien-Danmark-stil spiste vi på Rasmus Klump Restaurant og Kamille fik al mor og fars opmærksomhed inden vi sluttede dagen med popcorn og tegnefilm i sengen.

På mandag starter vi et nyt kapitel, og selvom jeg har ondt i maven og er bange helt ned i tæerne, så er jeg sikker på at det bliver godt for vores lille familie og ikke mindst for Kamille.

Gode råd i forhold til indkøring modtages med kyshånd. Krydser I fingre for en nem start?

Comments

  1. Pøj Pøj, håber det går smertefrit for jer!

Speak Your Mind

*