Mit MORskab, spørgsmål & svar #1

Mor

Jeg ville egentlig havde skrevet det her indlæg i går, eller faktisk i forgårs, men vi har en lille pige, der er meget mor-syg lige for tiden. Det er derfor kun mor der dur når der skal puttes pt. og det, selvfølgelig, samtidig med at hun har svært ved at falde i søvn. Jeg er derfor godt træt i hovedet når jeg endelig får sat mig i sofaen og så er serier og afkobling altså øverst på listen for mit vedkommende.

En af de ting jeg stadig savner efter jeg er blevet mor er alenetiden. Jeg troede faktisk at det behov ville forsvinde når babyen kom, men det gjorde den kun for en kort stund. Så når Kamille sover er der altså ego-tid på programmet for mit vedkommende. For det meste går min alene-tid herhjemme med blog, Instragram og internet, men jeg har også 2-3 serier jeg elsker at koble af til. Åh hvor jeg elsker amerikanske komedieserier som min hjerne kan koble helt af til.

Tilbage hertil, de første svar på spørgsmålene omkring mit liv som mor. Jeg vil gerne understrege at disse svar udelukkende er udtryk for min personlige tilgang til rollen som mor, de skal derfor ikke læses som facit eller den rigtig måde at gøre tingene på. Jeg håber dog at det kan give et indblik i livet som mor.

Hvordan påvirker det forholdet? Jeg kan forestille mig, at man ikke har så meget “kærestetid” mere? Har man tid til hinanden og kan man få det til at hænge sammen med en helt lille en?

Jeg har tit tænkt, at man i hvert fald ikke skal få et barn for at redde et dårligt forhold. For det er uden tvivl en af de hårdeste ting man kan udsætte sit forhold for. Manglende søvn og et nyt lille liv, der kræver meget, hvis ikke al opmærksomhed, vil tære på de fleste forhold tror jeg.

Jeg ved godt at der er nogen, der er “back to normal” efter meget kort tid, men det er mit gæt, at det er tilfældet hos de færreste. Hos os var vores fælles fokus Kamille fra dag 1 og kærestetid blev for en periode en by i Rusland. Vi hyggede selvfølgelig hjemme når Kamille sov om aftenen, men ud det kom vi altså ikke. Kamille nægtede jo flaske så mor måtte pænt være i nærheden. Hvilket, jeg må indrømme, passede mig fint, for de første 10 måneder ville jeg aller helst bare være hjemme sammen med hende i baby-boblen.

Der er ingen af os der haft et stort behov for at få Kamille passet så voksen-tid var, og er, tit noget vi gør hver for sig. Det er dog blevet til en del mere kærstetid nu hvor krudtuglen er blevet ældre og elsker at sove ude. Men vi er helt ærlige ikke særlige gode til det. Vi savner hende begge så snart hun er afleveret og vi glæder os til at få hende hjem igen.

I min verden er kærestetid heldigvis mere end friaftener ude. Det er også hygge herhjemme når Kamille sover og tid til at tale sammen. Og jeg synes faktisk at vi har tid til hinanden. Men det er selvfølgelig en prioritering og vi vægter begge at være hjemme sammen, både sammen som kærester og sammen som familie på 3. Træning etc. er derfor skåret ned for mit vedkommende så jeg i stedet har tid til cafeture og den slags.

Og til dette her spørgsmål:

Hvad med socialt liv/rejser etc. Er det virkelig så nemt at tage på cafe, ses med veninder og rejse? inden for 1. år? Jeg ville ellers tro man ender i bobel – en dejlig bobel hvor man ikke har det største overskud. Men det kræver selvfølgelig at faren er god til at aflaste.

JA, det kan man helt sikkert, men det meget meget individuelt hvornår man er klar og har lyst. I min omgangskreds har det været helt vildt forskelligt, og det har ikke haft noget med manden/kæresten at gøre for alle fædre har stået klar til pasning. Det har været et spørgsmål om hvornår mor var klar. Jeg var som sagt først rigtig klar efter ca. 10 måneder og det er vidst i den lidt sene ende tror jeg. Til gengæld havde jeg rigtig tit gæster hjemme så mit sociale behov blev opfyldt..

Inden Kamille blev født var jeg ude 3-5 aftener om ugen på café, til træning, madklud og så videre. Det har ændret sig markant og er faktisk den største forskel på mit liv før og efter jeg blev mor. Nu hedder det maximalt en aften per uge. Ikke fordi jeg ikke kan, men fordi jeg prioriterer at vores hverdag er rolig. Det samme gør sig heldigvis gældende for de fleste af mine veninder som også er blevet mødre de seneste år, så vi er flere i samme båd.

En anden ting, der har ændret sig markant er det at gå på arbejde. Før Kamille blev født var arbejde arbejde. Nu er det lige så meget alenetid for mig. Jeg nyder at komme afsted og have voksen alenetid hvor jeg er Marie og ikke Kamilles mor. Jeg er så heldig, at jeg har nogle jævnaldrene og helt fantastiske kolleger og det gør at arbejde også opfylder mit sociale behov på mange måder, hvor heldig har man lige lov at være?

Jeg har endnu ikke været væk fra Kamille mere end en enkelt nat. Til maj tager jeg til London i 4 dage med min mor og søster. Jeg glæder mig helt vildt, men får samtidig også ondt i maven af at tænke på at jeg ikke skal se min lille skat i 4 hele dage. Det er jeg godt nok spændt på. Men takket være en fantastisk mand herhjemme er jeg ikke nervøs, for jeg ved at Kamille er i de aller bedste hænder.

Jeg svarer på flere spørgsmål i løbet af ugen – det næste blive en beskrivelse af en dag på barsel!

Comments

  1. says

    Jeg er helt enig i at det med kærestetid, bliver noget andet end det var før man fik børn…
    Men jeg er så glad for at jeg har lært at udnytte og nyde de tidspunkter og øjeblikke, hvor vi kan være kærester.
    Og ikke at være bange for at indrømme at det er anderledes at være kærester efter man har fået børn. For det kan jo være anderledes godt. Og nu deler man jo noget helt fantastisk sammen, et lille nyt liv og menneske (for os 5 helt fantastiske mennesker og liv).
    Jeg nyder faktisk mine fri øjeblikke meget mere nu end før. :-)

    Mvh Cecilie
    http://blog.fashionmom.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>