Farvel til Marie Marolles

Det her er et af de indlæg jeg er startet forfra med at skrive gang på gang. For hvordan formulerer man, på bedst mulig vis, at man lukker og slukker? Og kan man overhovedet trykke på udgiv?

Det er skisme svært kan jeg godt love for. Det er altid svært at sige farvel, men nogen gange er man nødt til at lukke en dør for at åbne en anden. Som jeg tidligere har skrevet er man nødt til at gøre sig nogle tilvalg og fravalg. Eller, det er jeg nødt til, for jeg kan simpelt ellers ikke nå de ting jeg gerne vil med døgnets 24 timer.

Jeg har længe overvejet bloggens fremtid og haft svært ved altid at (gen)finde motivationen. Det skyldes nogle personlige ting jeg ikke har berørt her på bloggen. Vi har haft en lille og nu urealiseret drøm om alligevel at gå fra 3 til 4 – en drøm vi ikke længere har og forfølger. Men det betyder at vi har brugt rigtig mange år, timer og tanker på at tale om børn og det, der kan blive. Faktisk har det været et emne i snart 6 år. Det er altså mange år hvor man gør sig nogle forestillinger man, i bund og grund, ikke er herre over om fremtiden. Hvis man ikke har prøvet det, tror jeg det er umuligt at vide, hvor hårdt det er. Det er benhårdt og opslidende. Vi har derfor nu truffet en beslutning, en beslutning som er vores og som vi har det godt med. Vi forbliver en familie på 3, men efter vores mening, verdens bedste lille familie.

Jeg har det rigtig godt med den beslutning, den har været svær at tage, men den er helt rigtig. Det betyder også at vi nu kan forfølge nogle andre drømme, der har været sat på standby. Jeg har sat mig nogle nye mål for min krop, mit løb og mit arbejde og jeg knokler benhårdt for at det nå det jeg drømmer om. Jeg er godt på vej og det føles fantastisk endelig at realisere nogle ting, der har været tilsidesat.

Marie Marolles har været en fantastisk bekendtskab og den har givet Kamille og jeg utrolig meget. Derfor vil jeg også gerne sige et kæmpe stort TAK, både til de søde piger på Petit Podium, til samarbejdspartnere og sidst men ikke mindst, jer mine søde læsere

TAK for denne gang, måske vi ses derude på den anden side af skærmen. Det håber jeg.

Husk at nyde det!

Her til aften har jeg tilbragt nogle timer sammen med en dejlig gravid veninde. Og hold lige fast i stolekanten, jeg jeg kom til at give hende det fantastiske råd “husk at nyde det”.

Det er sandt, jeg gav hende det mest elskede og samtidig mest forhadte råd som kommende forældre får – for hvad er det lige man skal huske at nyde? Søvnløse nætter, kolik, amning, personfrarøvelse, vasketøj en masse eller bekymringerne?

For mig er svaret ret enkelt, der er 2 ting,  jeg mener man skal huske at nyde helt vildt.

Det første er tiden på barsel inden baby melder sin ankomst. N.Y.D det for filan, det er jo sidste gang i mange år man kan sidde alene med benene oppe og slappe af uden at rammes af dårlig samvittighed. Det er også tiden inden livet bliver vendt fuldstændig op og ned og bekymringerne overtager dagligdagen. Jeg nød det 100 procent og må indrømme at jeg af og til savner det ubekymrede liv en lille bitte smule.

Det andet og måske vigtigste, N.Y.D at have tid, rigtig tid med dit barn. Det er den jeg tror mange kvinder stejler over – specielt når barslen ikke er fyldt med kaffeture og hygge på legetæppet. Og jeg forstår det virkelig godt, det burde være alle kvinder velundt at have en god barsel med et nemt barn. Men, når det er sagt, og uanset hvor hårdt det til tider er (og ja jeg ved godt at det for nogen er skide hårdt hele tiden, I skal ikke læse videre) så får man aldrig den tid igen. Og med “den tid”, mener jeg mere end 2-3 vågne timer sammen i hverdagen. Det tror jeg de fleste mødre kan skriver under på. Med et almindeligt 8-16 job er der meget få vågne timer til familieliv mellem hentning i vuggestue til lille bebs går i seng. Der er virkelig alt for få timer, og jeg vil vove at påstå, at de fleste forældre savner barslen en lille smule når hverdagen først kører med 120 kilometer i timen. Det gør jeg i hvert fald.

Så jeg vover pelsen, og vil gerne give det gode gamle råd videre – N.Y.D D.E.T N.U blev der sagt.

Efterårsønsker

Nederdel // Strik med rullekrave // Støvler // Cardigan // Cashmere tørklæde //

Så blev vidst efterår i lille Danmark. Jeg må indrømme at det passer mig meget godt, jeg elsker at pakke mig ind i varme trøjer, uldstrømpebukser og drikke te en masse for at holde varmen. Og det er lige præcis hvad weekenden skal bruges på – indendørs hygge, varm te og måske en enkelt løbetur.

Hvad skal I bruge weekenden til?